Chat Pile albumdebuterer langt om længe og har med God’s Country begået årets grimmeste plade, der giver et støjende og særdeles ubekvemt billede af det amerikanske samfunds lysende klare skyggesider, inden en lilla McDonald's-karakter dukker op midt i din alt for dårlige hashkoger.
På Pumpehuset blev See Through endelig eksponeret for det livepublikum, som pladen fuldt ud fortjener. Efter at have banket rusten af leverede Baby In Vain heldigvis også en koncert, der levede op til pladens meritter.
Med sit nye soloprojekt, Hernia, bygger københavnske Malte Hill videre på den nostalgiske gør-det-selv-rocklyd fra tidligere samarbejder.
Manchestertrioen False Advertising skyder skarpe fuzz-rockede skud af i et grunge setup, der kun delvist finder forløsning på albummet Brainfreeze.
Kan der blive ved med at komme relevant musik, der trækker på samme hammel som punk og grunge? Er det stadig interessant at dykke ned i disse genrer, der i al deres rebelskhed er blevet integreret i mainstreamen? Jeg ved ikke, om jeg direkte kommer til at svare på disse to spørgsmål, men Nicotine Nerves gør sit at svaret bliver ja. For punk og grunge er det univers, som disse Aarhus-drenge boltrer sig i. Det gør de med vildskab og spilleglæde.
Canadiske Dilly Dally afslutter deres europaturne på Loppen torsdag d. 14 februar. Derfor tog vi en snak med forsanger Katie Monks om bandets nye album, svære følelser, det hårde tourliv og om at bryde de uskrevne grunge-regler.
Vind billetter til grunge-gruppen Dilly Dally, når de spiller på Loppen på Christiania torsdag d. 14. februar.
Dilly Dally er vendt tilbage fra graven på deres andet album Heaven, der er en tung og støjende udgivelse med en blød kerne af temaer som selvstændiggørelse og selvpleje.
Der var håb om en nostalgisk genoplivning af 90'ernes grunge-inspirerede rock, da amerikanske The Afghan Whigs gæstede NorthSide. Men det var ikke den vej, det erfarne band valgte at gå.
Solid distortion og en fantastisk, rå, kraftfuld kvindestemme sender dig sporenstregs tilbage til de spæde halvfemseres grungeeufori. Darling Don’t Dances første plade i snart fem år er sprøde sager!
Fra punkede bandplader til skrabet singer/songwriter og nu til flamboyant sangerinde med både iørefaldende melodier og et væld af farver på den musikalske palet. Angel Olsen er godt på vej til at gøre sig fortjent til sammenligning med store kunstnere som Cat Power og PJ Harvey.
Gode sangskrivere går aldrig af mode, så der er ingen tvivl om, at australske Courtney Barnett er kommet for at blive.
Den særprægede amerikanske rocktrio havde ganske vist sin storhedstid i 90'erne, men seneste album og deres nylige koncert i Jazzhouse viser, at de stadig holder.
Sådan så det ud, da grungerocktrioen Baby in Vain indtog Radar i blåt lys under årets Spot Festival.
Det danske grungeband Baby in Vain nærmer sig endelig et decideret debutalbum med den fem numre lange EP For the Kids, der er væsentligt længere end deres vante to numres-udgivelser. På den nye EP er alt som det plejer, når man lytter til Baby in Vain, man hvad vil bandet egentlig vil med deres musik?
Den australske singer/songwriter Courtney Barnett er ude med sit første album, Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit, der langsomt vokser og viser, at hun mestrer fortællingens kunst. Alt i alt en rammende debut, som med garanti vil cementere Barnetts urokkelige lyriske talent.
Post-grunge trioen Drenge virker på Undertow søgende og en kende rundforvirrede over, hvilken retning de skal tage fremadrettet. Talentet og ærgerrigheden har de, men flere målrettede og rammende 'Drenge'-streger var ventet.
White Lungs tredje album er hårdtslående punk for alle pengene. Intet nyskabende er under solen – men det ændrer ikke på, at White Lung rykker, og at forsanger Mish Way har en virkelig lækker attitude.
Psyched Up Janis er genopstået for at hylde deres debutalbum, Swell, der i år kan fejre 20 års jubilæum. En af disse hyldestkoncerter fandt sted på Spot lørdag aften. Og hold kæft, hvor er det stadig et godt album.
Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.
