Hallo, hallo! Fans af Bruce Springsteen – kan I høre mig? Løb enten skrigende bort, eller åbn jeres arme, for her kommer fire New Jersey-gutter, der har så meget New Jersey-blod i årerne, at de nærmest lyder som en kloning af The Boss.
Tag - poppunk
Undertoners guide til Roskilde ’10: fredag
Fredagens guide er en dobbeltdækker. Fra reveille til kl. 20 er det Christian Klaubers fodspor, der følges. Fra kl. 20 og til benene ikke længere bærer, er det Jonathan Heldorf, der giver gode råd.
Reebosound: This Is Reebosound
Reebosound spiller alternativ rock inspireret af 90'ernes britpop- og punkrockscene. Det er lettilgængeligt, energisk og formår at bevare en vis charme trods dets genkendelige udtryk.
General Fiasco: Buildings
Nogle kunstnere er forud for deres tid - andre er bagud. Desværre for nordirske General Fiasco falder de med debuten Buildings i sidstnævnte kategori.
The Soft Pack – et ‘The’-band
På den varmeste Roskilde Festival i 33 år spillede The Soft Pack en sen koncert på Pavilion. Undertoner var så heldige at møde dem om eftermiddagen, inden de gav en blændende koncert.
Pharaohs: We’ve Tried Nothing and We’re All Out of Ideas EP
Pharaohs leverer velspillet, tight og total uinteressant powerpoppunk. Er man til det, er Pharaohs det britiske svar på Good Charlottes offspring.
NOFX første band på Roskilde Festival 2010
I dag har alle medier buzzet med den første offentliggørelse til Roskilde Festival 2010. Hvis man var ivrig efter at åbne lågen i Roskildes julekalender, kunne man allerede lidt over midnat få afsløret, at NOFX spiller på næste års Roskilde Festival. Lidt senere i dag blev det så også offentliggjort i deres nyhedssektion. Det bliver nok ikke NOFX, der sælger Roskilde ud til næste år. Selvom bandet har eksisteret i over 25 år, var deres primære storhedstid tilbage i 90’erne, hvor de faktisk også spillede på Roskilde Festivalen. Det var i 1995 og mit første år på Roskilde. Koncerten var fyldt med jokes, flabede kommentarer til publikum og en afslappet stemning. De var et godt liveband dengang, men spørgsmålet er, hvordan de klarer sig nu 14 år efter, hvor den skatepunk-scene, de kommer fra, ikke er så populær som dengang, hvor Bad Religion, Offspring og deslige var the shit. Green Day har godt nok formået at få et comeback, men de har også opdateret deres stil. NOFX har nok deres gamle fans endnu, men har næppe vundet nye hoveder de sidste mange år. Ikke ligefrem den mest visionære booking af Roskilde Festivalen, men måske kommer der nogle blockbustere på lørdag, hvor DR2 sender temalørdag om Roskilde Festival. Det antyder festivalen i hvert fald selv.
Undertoners guide til Roskilde ’09: søndag
De sidste musikalske baduner er spændt ud over festivalpladsen søndag. Klar til at falde over. Læs Undertoners guide til festivalens sidste dag.
Mintzkov: 360°
Belgisk orkester serverer en omgang gennemsnitlig rockmusik uden megen personlighed. Retten fordøjes hurtigt, mætter ikke og giver ikke lyst til mere.
Jay Reatard: Matador Singles 2008
Jay Reatard kalder selv sin musik for larmende popmusik. Den betegnelse rammer han plet med, ligesom han rammer plet med de 13 numre, der udgør Matador Singles 2008. Det går hurtigt, det er beskidt og råt, og det er hamrende god popmusik.
Sons and Daughters: This Gift
Umiddelbart vil This Gift være i fare for at ryge over i stakken af ligegyldige udgivelser, for skotske Sons & Daughters' polerede punkrytmer har negative mainstream-tendenser. Men giver man albummet en fair chance, åbner det sig og viser lovende takter via guitar-bombardementer samt ikke mindst en betagende vokal.
Jakobinarina: The First Crusade
Jakobinarina er en rigtig god historie. Hypen er stor, medlemmerne er kun omkring 18 år, de har varmet op for store navne og så er de noget så sjældent som et punkband fra Island. Men den gode historie holder ikke vand, for skønt drengenes høje energiniveau er debuten en ensformig, forhastet omgang.
Sondre Lerche: Phantom Punch
Sondre Lerche er ikke længere følsom singer/songwriter – nu er han hip retropunker. Det ændrer nu ikke det store på helhedsindtrykket af hans musik: Solidt, men ufarligt uden de store udsving positive såvel som negative. Farlig, det bliver Lerche aldrig.
Ralph Myerz and the Jack Herren Band: Sharp Knives and Loaded Guns
Norske Ralph Myerz and The Jack Herren Band spiller festorienteret musik, der i det store og hele er ganske veludført, men desværre også temmelig kedelig. Dette skyldes hovedsageligt den musikalske blanding af punk, lounge og pop, der uheldigvis er blevet genbrugt til hudløshed af adskillige kunstnere de sidste 10-12 år.
A Kid Hereafter: Rich Freedom Flavour
Danske A Kid Hereafter begiver sig på eventyr i forskellige musikalske genrebøjninger. Én håndfuld af sangene er fyldt med spændende idéer og arrangementer, mens en anden tenderer det mere letbenede. I sidste ende står Rich Freedom Flavour som en udmærket debut.
Green Frog Feet: Score
Har du Converse-sko og går med svedbånd om håndledet? Er sort din yndlingsfarve, og elsker du Blink-182’s sange, fordi de er så gode at synge med på? Er din forældre helt ude af stand til at forstå dig? Hvis ja, så er der her et godt skud poppunk til samlingen.
Houston Calls: A Collection of Short Stories
Houston, we have a problem! A Collection of Short Stories er poppunk, som vi har hørt det alt for mange gange før – udført langt bedre af de mange navne, som Houston Calls efterligner. Der tærskes stadig langhalm på en udtømt genre.
Waltham: s.t.
"America's Heart and Soul," hvis man spørger Disney. En fabriksby i staten New England, hvis man spørger Google. Både tillokkende og afskræmmende collegerock, hvis man spørger Undertoner.
Jimmy Eat World: Futures
De følsomme poppunkere er tilbage. Stadig melankolske, stadig pretty damn good.
Further Seems Forever: Hide Nothing
Tredje plade. Tredje forsanger. Further Seems Forever fortsætter ufortrødent, men træder yderligere et trin nedad i formkurven. Energisk drift er her forvandlet til kedelig pænhed.