90 Day Men leverer med deres fjerde album endnu mere af deres særegne og poppede, pianobaserede mathrock, og bandet lyder på Panda Park endnu mere end før som helt sit eget.
Tag - postrock
Immense: Hidden Between Sleeves
Hidden Between Sleeves er ikke for sarte sjæle. Postrockbandet har udvidet deres ensemble med sangeren Rocky Votolato, der med sine tekster ikke just gør musikken gladere.
Seascapes of the Interior: All Safe, All Well
Newsflash! Lille australsk band overkommer umulige forhindringer (intet pladeselskab, intet printerpapir i Melbourne) og udsender selv, på eventyrlig vis, glimrende debutplade!
Diefenbach: Run Trip Fall
Er postrock en død genre? Den trænger i hvert fald til fornyelse, for den sangskabelon, som mange bands i mangel af bedre bruger, er ved at være godt og grundigt slidt. Diefenbach har åbenbart også fået nok – de har i hvert fald valgt at gå nye musikalske veje på deres andet album.
Taking Pictures: Friends Are Ghosts
Progression, intensitet og stemning; Taking Pictures leverer på Friends Are Ghosts et fortrinligt stemningsfyldt og intenst stykke arbejde. Flerstemmig mandesang og vævende guitar præger udspillet.
Del Rey: Darkness & Distance
Chicago-bandet Del Rey kæmper hårdt for at vride noget spændende ud af postrocken, men modarbejdes på det skammeligste af klichéernes vogter, postrock-monsteret Olaf, der destruerer de fleste forsøg på at vise mere end gennemsnitstalent. Klimakser og valne riffs er ikke nok.
Jon Auer/Ken Stringfellow: Private Sides
Opløftende og lovende split-ep fra de to tidligere Posies-mænd, der begge har et godt tag i sangskrivningen – også selv om gennembruddet nok egentlig aldrig kommer.
The Swords Project: Entertainment Is Over If You Want It
The Swords Project har med Entertainment Is Over If You Want It føjet endnu et kapital til den canadiske postrockkrønike. Det er næppe en plade, der vil blive rejst noget monument over, men den fortjener et dedikeret publikum, og det bør den da også rimeligvis finde blandt fans af genren.
The Album Leaf/On! Air! Library!: A Lifetime or More
Erfaring og ungdommelighed går op i en højere enhed på denne split-udgivelse. Her er der drømmende lydflader til mange stille nattetimer.
Silver Mt. Zion Memorial Orchestra & Tra-La-La Band With Choir: “This Is Our Punk-Rock,” Thee Rusted Satellites Gather + Sing
Silver Mt. Zions nyeste udspil lover godt, og pladens første fjerdedel er flot, men undervejs irriterer Efrims skingre vokal frem for at imponere.
Berg Sans Nipple: Form of…
Den fransk-amerikanske duo Berg Sans Nipple har lavet en sjælden smuk perle af et album. Med 10 hovedsageligt instrumentale numre formår de med en hårfin balance mellem akustiske og elektroniske instrumenter at skabe en varm fornemmelse – og stadig være udfordrende med deres helt egen lyd.
Efterklang: Springer
Som solstrejf over tundra-sletter. Knitrende som sne, rent som polar-luft. Med en sart og dog dynamisk udtrykssfære sigter debutant-kvintetten Efterklang højt – og rammer næsten plet.
Under Byen: Det er mig der holder træerne sammen
2002's mest originale plade. Basta.
Mogwai: Happy Songs for Happy People
De skotske postrock-pionérer lever heller ikke denne gang helt op til de forventninger, man med rette kan tillade sig at stille til bandet.
Icebreaker International & Manual: Into Forever
Resultatet af amerikanske Alexander Perls’ og danske Jonas Munks sendinger af sangfragmenter til hinanden gennem det seneste års tid er en 45 minutter lang drømmerejse ind i evigheden.
Helms: McCarthy
Lidt for ordinær og uopfindsom postrock fra den amerikanske trio, hvis andet album dog indeholder nogle lyspunkter.
Sierpinski: This Geography of Ours
Et gråtonet debutalbum, der rapporterer fra Leeds' triste betonkvarterer og midt i den melankolske postrock vover at antyde, at der er noget godt inde bag de kolde vægge. Hood-fans bør lytte nærmere.
múm: Finally We Are No One
Højdepunkterne på múms andet album er helt fantastiske, men de svage, stillestående numre midtvejs er et uheldigt hængedynd.
