Iron and Wine brillerer med klassisk singer/songwriter på denne dobbelt-cd: fine sange og masser af indføling. Alligevel trænger kedsomheden sig i længden på, men en stærk slutspurt sikrer et positivt helhedsindtryk.
Tag - singer/songwriter
The Liberty Balance: s.t.
The Liberty Balance er en affære, hvor melankoli, kontemplative stunder og burlesque light går hånd i hånd, men spillemandsmusikken så jeg helst var blevet i træhytten, og fokus burde i stedet udelukkende være på det intime og stemningsmættede vartegn.
Jeffrey Lewis & The Junkyard: ‘Em Are I
Jeffrey Lewis er svigermors drøm. I hvert fald hvis ens svigermor er hyppig læser af Undertoner, Soundvenue og Geiger, har købt billet til Deerhunter og Crystal Antlers og Simon Finn og læser Marjane Sartrapi og Harvey Pekar og ikke Stieg Larsson og Dan Brown.
Undertoners guide til Roskilde ’09: lørdag
Lørdag på Roskilde bliver en lang og sej affære. Den starter tidligt og slutter sent, men hvis alt går vel – og du følger denne plan – bliver dine natdrømme psykedelisk søde.
Undertoners guide til Roskilde ’09: torsdag
Torsdag aften er Roskilde Festivalens korteste dag, hvorfor der er så meget mere grund til at planlægge den ordentligt. Undertoner bringer her gode råd og dybtfølte advarsler.
Eels: Hombre Lobo
Her har vi virkelig at gøre med et enten-eller-album. Skal der dømmes mål, eller sender man bolden til hjørne? Tja, det er jo en smagssag, men denne gang er Eels' garagerock efter min mening en anelse for gumpetung og tenderer det kedelige.
Undertoners maj
Nyt design og masser af live-anmeldelser Puha, så blev det sommer, og vi fik maj overstået her på Undertoner. En begivenhedsrig måned, der foruden live-anmeldelser og artikler, bød på et helt nyt design for Undertoner. Det er blevet taget godt imod, og vi er selv ret tilfredse med resultatet, nu hvor det for alvor er blevet testet. Men lad os se lidt på, hvad vi har oplevet i den forgangne måned. Først var Lasse Winther Jensen, Daniel Flendt Dreesen og Jeppe Carstensen til Pop Revo i Århus, hvor de var særdeles tilfredse med de mange koncerter, især Gang Gang Dance, og aftalen med Ølfabrikken, der leverede gode øl til fornuftige priser. Om søndagen i samme weekend så Signe Palsøe And You Will Know Us by the Trail of Dead i Lille Vega, hvor hendes frygt for, at bandets pompøse artrock ville føre til urimelig højpandethed, blev gjort alvorligt til skamme. De formåede at rocke publikum som få på en ellers tung søndag. Og Signe var på overarbejde i disse dage, da hun dagen efter også så Andrew Bird det eksakt samme sted. Han vandt helt og holdent hendes hjerte med sin fascinerende og underholdende optræden, der fik hans sange til at fremstå endnu stærkere. Christian Klauber var senere på måneden også i Lille Vega for at se Wolf Parade-forsanger Dan Boeckners sideprojekt med sin kone, Handsome Furs. Han var dog noget mere lunken over koncerten, end publikum synes at være. Bandet virkede desværre lidt for påvirkede og overgearede i et forsøg på at fremstå som ægte rock’n’roll. Til trods for at Art Bruts naturlige midtpunkt havde alvorlige rygsmerter efter et fald i Amsterdam, så havde Christian en god koncert med bandet i Lille Vega den 12. maj. De sørgede for, at publikum havde det sjovt og leverede en god og velopbygget koncert. Midt i maj var Signe så i Pumpehuset til koncert med Oh No Ono, der lige har udgivet ny plade, som indeholder noget af et genreskift ift. deres debut. Desværre turde de ikke helt at gennemføre dette stilskift live, hvilket resulterede i en aften, hvor bandet forsøgte at ramme lidt for bredt og dermed sjældent ramte overhovedet. Så var der noget mere blæs på dagen efter, da Kim Elgaard Andersen oplevede danske Slütspürt og amerikanske Mi Ami på Lades Kælder levere nogle intense koncerter med hvert sit udtryk for en ganske eksklusiv skare. Især Mi Ami sørgede for at alle, der ikke var til stede, burde ærgre sig over, at de ikke dukkede op til denne intense oplevelse. Hen mod slutningen af måneden lod Christian sig tryllebinde af Roskilde Festival-aktuelle Marissa Nadlers smukke stemme og sange, da hun lagde vejen forbi Loppen. Publikum overgav sig tydeligvis til hendes indadvendte sange og lod hende føre dem væk. I Aalborg trodsede Anders Hougaard Laustsen det lokkende sommervejr og gik indenfor i Studenhuset for at høre Dragontears’ psykedeliske rock. Bandet fyldte rummet med ekko, rumklang og effekter i længere jamsessions, der dog ikke blev for lange, men formåede at holde publikum i en trance uden at kede. Foruden de mange live-anmeldelser forklarede Mads Jensen os også, hvorfor han synes, at Blondies Parallel Lines er en klassiker. Nu begynder vi her på redaktionen at forberede os på og se frem til Roskilde Festivalen 2009, der som sædvanlig er et af årets højdepunkter. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal tage waders eller badetøj med.
Marissa Nadler, 26.05.09, Loppen, København
Nøj. Sikke en opslugende, besnærende og livsbekræftende oplevelse. Marissa Nadler synger, så fuglene kvidrer, og samtidig med en tyngde i sin stemme, der trænger igennem alt panser og sætter sig uudslettelige spor.
Attrap: Happitalism
Underfundighed, finurlige eksperimenter og et struttende overflødighedshorn af entusiastisk livsglæde, hvor det joviale smilebånd komplimenterer rå kaoslyd, er i vente på Happitalism. De hele fremført af bandet der »kom, så, performede og stoppede igen.«
Deerhoof, St. Vincent og Zu kommer til Roskilde Festival
Charmerende avantpop og støjende freejazz til årets Roskilde Festival Som vi skrev i vores konkurrence om at vinde billet til Roskilde Festival 2009, så er programmet næsten færdigt, men også kun næsten. Dvs., at der løbende stadig kommer flere navne til. I dag er der således blevet tilføjet tre navne, der bestemt er med til at højne niveauet på festivalen. Amerikanske Deerhoof med den charmerende japanske forsanger Satomi Matsuzaki i front kommer nemlig til festivalpladsen med deres skæve artpop, man blandt andet kunne opleve på sidste års Offend Maggie. De er kendt for at være en live-oplevelse af format, så der er bestemt noget at glæde sig over. Et andet popbrag, der elsker at udfordre sin lytter, er St. Vincent, der i 2007 udgav Marry Me og lige har udgivet et nyt album kaldet Actor. Hun forstår at arrangere sine sange, og derfor kan man kun håbe på, at hun tager et stort band med på Roskilde, så hendes sange rigtig kan folde sig ud. I det noget mere udfordrende stilleje ligger italienske Zu, der balancerer mellem hektisk freejazz og tung noiserock. Bandet har arbejdet sammen med jazzmusikeren Mats Gustafsson, der spillede med Sonic Youth på Roskilde Festival i 2005. En optagelse, der blev udgivet i Sonic Youths SYR-serie kaldet Andre Sider Af Sonic Youth. Hvis man overværede den koncert, har man en god fornemmelse af, hvor vi er henne af: Vær forberedt på en ekstremt larmende og intens oplevelse.
Marie Fisker: Ghost of Love
Marie Fiskers debutalbum er stilsikkert, lækkert og indspillet med nogle af dansk rocks rutinerede herrer. Med singer/songwriter- og country-inspirerede numre står hun stærkt som et nyt, yderst interessant navn. Men gid hun dog ville rocke lidt mere!
Casiotone for the Painfully Alone: Vs. Children
Ensomheden er blevet til ensom tosomhed på Owen Ashworths femte album. Pladen fortsætter hans bevægelse hen mod et mere og mere organisk og traditionelt instrumenteret lydbillede, men overbeviser ikke helt om, at det er en god udvikling.
Butzback: Debut
Den danske singer/songwriter Butzback har begået en plade, der besynger og beskriver hullerne i livets trummerum. En satans god plade. Sådan en, der giver livsglæde og gejst. Og lyst til at arbejde lidt mindre.
Andrew Bird, 04.05.09, Lille Vega, København
Lille Vega var mandag aften fyldt til bristepunktet, hvilket tydede på, at ordet om den noble Andrew Birds treat til publikum var gået i forvejen. Hans første koncert på dansk grund var da også en helt igennem udsøgt fornøjelse.
Maria Taylor: Ladyluck
Det er sommerligt, let og hverken dybt eller transcenderende, men det er dybt charmerende. Og så er det vejr til det. På trods af de manglende musikalske revolutioner er Ladyluck et imødekommende væld af god indiefolk frembragt af en smuk, smuk stemme.
Genopdagede plader
Vi har været i arkiverne og fundet plader frem, som enten er blevet genopdaget af en større flok i musikundergrunden, eller som vi havde forkastet som kedelige, abnorme, åndssvage og nu genopdager til vores egen store fryd.
Mirah: (a)spera
På sit femte soloalbum beviser Mirah på ny, at hun er en af den amerikanske indiepopscenes mest indtagende kunstnere. Uden at nå Mirahs tidligere højdepunkter er (a)spera en fin plade med gode sange og flot varierede arrangementer.
Fredagsvideo: M. Ward og Black Dice
Epilepsi-video og animationsfilm på en gang. Det er virkelig fredag. Yes, jeg er i forårshumør, så I får sgu to fredagsvideoer i dag. Begge fra Roskilde-aktuelle kunstnere. Nu er næsten hele programmet jo offentliggjort. Den første video er fra Black Dice, der lige har udsendt deres nye studiealbum REPO. Videoen garanter epileptiske anfald og rammer faktisk meget godt, hvordan en live-oplevelse er med dem, hvis bare man forestiller sig med mere larm og energi. Nummeret hedder “Glazin” og lover godt for sommerens livekoncert. For så lige at falde lidt ned, så er der en flot 2D/3D-animationsfilm her til M. Wards cover af Buddy Holly-nummeret “Rave On”. Ward har jo altid haft en god fornemmelse for at trække gode numre ind i sin egen bluesfolkede varme, og det er bestemt også lykkedes med det her nummer, hvor Zooey Deschanel medvirker.
Nyt album fra Conor Oberst
Conor Oberst pakker sydhavsfrugterne Conor Oberst har altid været en produktiv, ung mand, faktisk lige fra sine tidlige teenage-år, og det ser ikke ud til, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned her på sine gamle dage (ja, han fylder 30 næste år). Den 4. maj udsender han nemlig allerede opfølgeren til sidste års debut i eget navn, der kneb sig ind på en 10. plads på Undertoners årsliste. Endnu engang er det The Mystic Valley Band, der bakker ham op og denne gang er deres lokation Outer South. Det hedder pladen i hvert fald, og det betyder måske, at han har gravet sig længere ned i de amerikanske traditioner, hvem ved? Gisninger, gisninger. Vi må vente på pladen.
V/A: Dark Was the Night
For 20. gang er en række navnkundige musikere gået sammen om at kreere en endog meget lang dobbelt-cd til fordel for kampen mod hiv og aids. Denne gang er den folkede indie i spotlyset, og resultatet er tæt på at være så godt, som konceptet nu engang tillader.