Andet udspil fra den tyskfødte, indianerlignende falsetsanger Joel Thibodeau, der under aliasset Death Vessel for anden gang forsøger at undgå at forsvinde i mængden af sangere og sangskrivere. Han gør det godt, men er det nødvendigvis godt nok?
Tag - singer/songwriter
Sufjan Stevens laver lydspor til Natalie Portmans instruktør-debut
Sufjan Stevens laver lydspor til Natalie Portmans instruktør-debut Natalie Portman har lige debuteret som instruktør ved Venedig Filmfestival og ved den lejlighed blev det åbenbaret at Sufjan Stevens har lavet lydsporet til den 22-minutter korte film kaldet Eve. Ved pressekonferencen for filmen fortalte Portman, at hun ikke kendte Sufjan i forvejen, men at hun var stor fan, hvorfor hun spurgte ham om han ville lave lydsporet. Det virker som en ret naturlig vej at gå for den arbejdsomme herre, der jo i forvejen har en stor lyst til at komponere.
David Grubbs udgiver nyt album
David Grubbs udgiver nyt album Den mindre kendte del af det hedengangne band Gastr del Sol, der primært bestod af Jim O’Rourke – den kendte del pga. sit medlemskab af Sonic Youth og som producer for bl.a. Wilco – og David Grubbs – den mindre kendte, men dog ikke mindre vigtige, der bl.a. var med i et banebrydende band som Squirrel Bait – udgiver sit første solo-album i fire år d. 23. september på Drag City. Han har godt udgivet et par albums siden med andre samarbejdspartnere, men det her er fuldstændig solo. At dømme ud fra den forkortede smagsprøve “An Optimist Declines“, så burde det være for fans af Richard Youngs og nå ja, David Grubbs.
Efterklangs pladeselskab Rumraket afholder label nights
Efterklangs pladeselskab Rumraket afholder label nights Efterklangs langsomt voksende pladeselskab Rumraket synes åbenbart, det er på sin plads at præsentere en flok bands fra deres selskab til danske og svenske koncertgængere. Derfor har de arrangeret 6 koncerter i Sverige og Danmark i løbet af september, der bl.a. byder på amerikanske Canon Blue, der også spillede på dette års Roskilde Festival. Koncerterne er placeret på følgende datoer: 12/9: Taxi Taxi! (SE) & Our Broken Garden (Huset i Magstræde, København) 13/9: Taxi Taxi! (SE) & Our Broken Garden & Jacob Faurholt (Musikcafeen, Århus) 17/9: Taxi Taxi! (SE) & Slaraffenland & Canon Blue (US) (Debaser, Malmø) 18/9: Slaraffenland & Canon Blue (US) m. Efterklang DJs (Rust, København) 19/9: Slaraffenland & Canon Blue (US) på (Musikcafeen, Århus) 20/9: Taxi Taxi! (SE) & Slaraffenland & Canon Blue (SE) & Our Broken Garden (Studenterhuset, Aalborg) Der er lyd her: Taxi Taxi! Slaraffenland Canon Blue Our Broken Garden Rumraket
Our Broken Garden: Lost Sailor
Som en meget stille bæk flyder Lost Sailors sange, og det samlede udtryk på ep'en er meget kompakt og nærværende. Der skal kradses lidt i overfladen for at åbne sangene, hvilket absolut er muligt, men nogen stor musikalsk eksplosion skal man ikke forvente.
Joan As Police Woman: To Survive
Joan as Police Womans sidste album var en skrøbelig sag, der var ret krævende at lytte til på grund af sin tunge melankoli, men på To Survive er det, som om Joan Wasser har løsnet op. Den nye plade er mere optimistisk og easy going, og det gør den til en sand fornøjelse at lytte til.
Jason Collett: Here’s to Being Here
Den canadiske sanger og sangskriver med forbindelse til Broken Social Scene-kollektivet betjener sig på egen hånd af et lidt mere afdæmpet udtryk. Tilbagelænet 70'er-rock møder americana, og Collett begaver os med en fin, varm lytteoplevelse.
E Bird: Real Tigers Made of Paper EP
Med denne håndfuld melankolske indiefolk-numre har den danske kvartet udsendt et varsel om, at der er en interessant fuldlængde på vej. Med Tue Eberts specielle sangstil og dunkle tekster rammer E Bird bittersødmens inderste væsen.
Annemarie Zimakoff: Ivory
At en god vokal alene kan begrunde begejstringen for en plade, er der næppe mange, der er i tvivl om, men at en god vokal alene ødelægger en plade, ser man mere sjældent. Ivory kunne have været en helt anstændig singer/songwriter-plade, men den ødelægges af vokalfraseringer, der aldrig tager ende.
Tobias Fröberg: Turn Heads
Tobias Fröbergs store ambitioner er ikke altid lige succesfulde, og albummet ender med at svæve stille og roligt ind i den endeløse række af singer/songwriter-udgivelser.
Ferraby Lionheart: Catch the Brass Ring
Debutalbummet fra Ferraby Lionheart introducerer en glimrende ung, amerikansk singer/songwriter, der lyder en smule som Rufus Wainwright – både i stemme og sangskrivning, men samtidig er helt anderledes underspillet og indadvendt.
Blood Music: Don Quite
Mørk popmusik og eksistentielle tekster kombineres på fin vis på Blood Musics andet album. Karl-Jonas Winqvist viser, at han ud over First Floor Power også selv kan levere små historier pakket ind i skæve melodier, der ikke altid følger den korteste rute mellem to punkter.
White Hinterland: Phylactery Factory
"Hinterland" betyder "opland". Det er meget passende, for hvis Katie Melua er den overfladiske og falbydende by, og Joanna Newsom er den dybe skov med alle dens bjørne og aber, så står White Hinterland for det mellemliggende opland, hvor de to yderpunkter mødes i skønsang og balance.
Nick Cave and the Bad Seeds: Dig, Lazarus, Dig!!!
Nogle kunne fristes til at beskylde den nye plade fra Nick Cave og co. for at lyde som "endnu en dag på kontoret". Det er ikke helt forkert; sagen er bare dén, at de ting, Cave laver på sit kontor, holder et imponerende højt niveau. Dig, Lazarus, Dig!!! er et glimrende bevis og en strålende rockplade.
Silent Highway: Hope From the Borderland
Enmandsprojektet Silent Highway lever kun delvist op til sit navn. Det er ganske rigtigt stille og akustisk, men motorvejens larmende og farlige kurver ligger milevidt fra de sange, der præger Hope From the Borderland. Det er ikke pladens eneste dualitet, for der er desværre en voldsom polarisering mellem musik og vokal
Cat Power: Jukebox
Cat Powers andet coveralbum er ikke helt så godt som det første. Der er lidt for meget soul-agtig vellyd og lidt for lidt nerve. Kunne man lide The Greatest, kan man dog sagtens finde tegnebogen frem.
Kalli: While the City Sleeps
En følsom, ung islænding udsender sit debutalbum, der sjovt nok lyder mere eller mindre, som man ville forestille sig, debutalbummet fra en følsom, ung islænding ville lyde: Melankolsk og pænt – og desværre ikke så meget mere. I musikkens verden er der mange følsomme, unge mænd. Sådan føles det i hvert fald.
Jacob Faurholt: Hurrah Hurrah
Lyden på Jacob Faurholts nye plade sender nogle ganske andre signaler end titlen, Hurrah Hurrah. Der ligger dystopiske visioner og en dyb sørgmodighed i denne lofi-folk, som ikke umiddelbart opfordrer til glædesudråb. Heldigvis kan man så glæde sig over pladens ret høje kvalitet, som kun trækkes ned af manglende vildskab.
Iron & Wine: The Shepherd’s Dog
Iron & Wines tredje fuldlængdeudspil præsenterer sin lytter for et lydunivers, der er bredere og mere velproduceret end på bandets tidligere lo-fi indiefolk-udspil. Heldigvis går følsomheden og det inderlige, spinkle udtryk ikke tabt på vejen. Sam Beam leverer stadig kompetent varme på regnvåde novemberdage.
Phosphorescent: Pride
Det går langsomt, rigtig langsomt på amerikanske Matthew Houcks fjerde album under navnet Phosphorescent. Slowcore, sadcore og enormt tyste singer/songwritere kan være interessante, men det er Phosphorescent desværre ikke. Musikken er så indadvendt, at man kommer til at tro, at Houck helst ikke vil have lytteren indenfor.