Tag - progressiv

Med debutalbummet Solo bekræfter Papir-guitaristen Nicklas Sørensen endnu engang, at El Paraiso Records rummer en særlig talentmasse. Hvor guitaren ofte får lov til at træde forrest i lydbilledet, tilbyder albummets drømmende univers en platform, hvor tight guitarfræs på elegant vis erstattes af sfæriske harmonier mellem guitar og synth.

Er man ligeglad med gruppens historik og bare vil have et skud distortionpedal fra hårdtpumpende guitarer, kan man sagtens gå i krig med Mastodons sjette studiealbum, Once More 'Round The Sun. Men har man bare den mindste kendskab til gruppen, er pladen desværre ikke andet end gruppens til dato svageste udgivelse.

Aarhusianske Lis Er Stille imponerer på kvartettens fjerde udspil, hvor armbevægelserne og de i forvejen storladne udtryk ikke kan blive store nok.

Plader

Hella: Tripper

Spencer Seim og Zach Hill i den californiske duo Hella har på det femte studiealbum droppet vokalen, hvilket resulterer i en solid omgang mathrock, som man dog ikke nødvendigvis sidder og tripper over.

Tool har med en respektindgydende diskografi bevist deres værd som musikere, men Tool er ikke bare musik - Tool er et trip, man skal opleve på egen krop for at forstå omfanget af de fire herrers indflydelseskraft.

Munch Munch er progressivt som bare pokker, men selvom kvartetten stedvis har noget at byde på, fremstår Double Visions i sin helhed som uforløst, da det maskinelle og synthesizerbårne univers ikke kan bære albummet.

Minus the Bear har muligvis evnerne til at skrue en fin melodi sammen, men desværre drukner det i numrenes for mange forskellige passager, ubehjælpsomme tekster og et alt, alt for produceret lydbillede.

Träd Gräs och Stenar fortsætter ufortrødent med den eksperimentelle trancerock, de også spillede for 40 år siden. Pladen balancerer vaklende på grænsen mellem at være hypnotisk og søvndyssende – selv for den tålmodige lytter.

Plader

Muse: The Resistance

Med The Resistance rækker Muse ud efter stjernerne med deres næsten komplette kombination af glam, progressiv rock, pop og klassisk musik.

ISIS træder et skridt tilbage på deres nye plade for at forfølge deres progressive sider i en ny retning, hvor der igen er plads til råbevokal og sludgy riff.

Det er ærlig talt ikke meget opmærksomhed, vi giver metallen her på Undertoner, og det er logisk nok, for vi hører ikke så meget af den slags. Men lidt hører vi dog alligevel, og der er da især et par stykker af os, der er særdeles glade for den nye Mastodon til trods for, at de kommer tættere og tættere på at lave en Metallica (som de i øvrigt også skal varme op for til fem udsolgte koncerter i Forum). I så fald må den nye plade Crack the Skye være deres …And Justice for All. Den har i hvert fald et par lange, progressive numre. “Oblivion” er et af de kortere og mere poppede numre med et decideret fængende omkvæd. I videoen dertil er bandet taget på rumrejse, og den er derfor god at drømme sig væk i på sådan en lidt gråtrist fredag. God weekend! Mastodon "Oblivion"

De progressive metal- og mathrockere er genopstået som en kvintet med ambitioner om rigtige sange og mere menneskelighed i mekanikken. Gad vide, om tiden nu er moden til et kongemord på The Mars Volta?

Frankrigs liga af elektroniske duoer får mere udfordring fra relativt ukendte Nicolas Fromageau og Anthony Gonzalez. Deres anden langspiller sætter dem på landkortet med ét tydeligt slag.

Hvor bliver hypen af? Elbows andet album cementerer blot, hvor overlegne de er i forhold til retrorock-klonerne.