Peaches' projekt er ikke en letfordøjelig omgang - hun arbejder hårdt for sin sag, som er centreret omkring den personlige frihed til at knalde, hvem man vil og til at udtrykke sig frit og fordomsløst. Det manifesterer sig i hendes højenergiske show, der ikke falder i de flestes smag ved midnat fredag på Apollo, men langt fra er forglemmeligt.
Ignugs studieindspilninger byder på stram, veldesignet electropop. Live fik vi det samme – og et brag af et show.
Så har Phono Festival offentliggjort deres program og endnu en gang viser bookergruppen i Odense, at de forstår at sammensætte en række spændende kunstnere fra genrefeltet ‘electronica’. I år har de været så flabede at hyre krautrock-legenderne Cluster, der startede ud som en elektronisk, spacy improv-gruppe, men sidst i 1970’erne begyndte at lave elektronisk pop. De sidste mange år har de udforsket den ambient, de var med til at grundlægge, yderligere. En anden tysk legende, de henter til byen, er Cobra Killer, der ofte er blevet krediteret som opfindere af electroclash, selvom deres udtryk altid har været en del hårdere end Miss Kittin, Ladytron, Chicks on Speed og deslige, hvilket retfærdiggjorde deres placering på Alec Empires nådesløse Digital Hardcore-label. Som sædvanlig finder Phono Festival sted i nogle ramponerede industribygninger, dette år i Odense Offentlige Slagtehuse, fra den 9.-11. oktober. Resten af programmet kan ses på Phono Festivalens hjemmeside.
Killingen mjaver lidt for ofte med en monoton og lettere accentpræget stemme, som kan blive trættende, men når hun virkelig finder melodien, er der tale om glimrende electropop.
Hvis sålerne på Heidi Mortensons dansesko har set bedre dage, er der en naturlig forklaring. På sit andet soloalbum balancerer hun nemlig på en meget skarp knivsæg mellem at lave morsomme, velfungerende poppasticher og at være lige rigeligt sløset, når det gælder at skrive gode sange.
Den syrede electroclash-punk-med-mere-inspirererede Montréal-trio Les Georges Leningrad er ude med deres tredje album. Og de er stadig langtfra normale. Skæve idéer og syrede lyde fylder albummet, der er sært på en forfriskende måde – og pladen fremstår som en fuldendt perle.
Der er feministisk fest og homoseksuel flirt på Wired Records' opsamling med aktuelle, kvindelige elektro-musikere – et album, der fungerer klart bedst under kulørte lamper med en kold drink inden for rækkevidde.
Peaches elsker at provokere. Hun laver om på kønsrollerne og fordrejer tingene – på én gang lummert og forfriskende. Selv om man måske ikke umiddelbart skulle tro det, er Peaches dog mere end pik-og-patter-og-electroclash og kan lave rigtig gode numre. Dem er der desværre for få af på hendes nye plade.
Kevin Blechdom har begået et hysterisk konceptmusicalalbum om kærlighedens op- og nedture, der trods enkelte gode melodier er temmeligt svært at holde ud og af.
Vive La Fête har uden tvivl greb om gode melodier og en stilsikker recept, men Grand Prix kører meget hurtigt i tomgang. Dedikerede electroclash-fans vil omfavne dette nye udspil, som langt hen af vejen er yderst dansabelt; men for nybegyndere er de bonede dansegulve alt, alt for glatte.
Alene hjemme og væk fra duoen Matmos dyrker Drew Daniel sin danselyst. Hans andet album består af coverversioner af gamle punk- og hardcore-numre, som Drew Daniel på forunderlig elektro-vis har forvandlet til minimale, ekstremt dansevenlige, seksuelle disko-eskapader.
Electrocute lyder som 90'er-pigerne i Shampoo tilsat punk, electroclash og provo-tekster. Resultatet fra den berlinske pigeduo er fornærmende ringe. Mia Von Matt og Nicole Morier er simpelthen ikke frække punk-chicks, hvor gerne de så end vil være det.
Ordet ’rodebutik’ slår ikke rigtigt til, når man skal beskrive Chicks on Speeds nyeste udspil. Der er blevet skruet ned for electro-clash’en og skruet op for alt andet. Resultatet er langt hen ad vejen vellykket.
De har lagt det farlige, det pågående og det danseopbydende udtryk i synthpunken på hylden og i stedet søgt mod et mere tilgængeligt udtryk. Men med tilgængelighed følger en ligegyldig fladhed. Det er ikke det store bid i The Faints fjerde plade.
Ep'en viser ikke nye sider af bandet, men fortsætter umiddelbart i det festlige univers, der præger deres debut!
