Tag - Fleet Foxes

Plader

J. Tillman: Year in the Kingdom

Fleet Foxes-trommeslageren J. Tillman har med sin akustiske guitar skabt en samling fine singer/songwriter-sange – uden de store armbevægelser, men med ærlighed og enkelhed.

Nyheder

The Mars Volta, Fever Ray, Fleet Foxes og Den Sorte Skole til Roskilde Festival

En skizofren forsamling mødes på Dyrskuepladsen Ja, indtil videre har det været småt med annonceringer på Roskilde Festival ’09, der har fået Undertoners redaktion til at klaske deres tynde arme sammen i fryd, men det begynder at ligne noget. Og her snakker jeg ikke om de udvaskede jeans, hovednavnet Oasis er, men nærmere dagens nye navne. The Mars Volta kommer endelig og tilbagebetaler den koncert, de snød os for i 2005. De spillede godt nok sidste vinter i Store Vega, men de er også så suverænt et liveband med deres overdrevne blanding af posthardcore, freejazz og latin fever, at de bestemt vil klæde en mørk sommeraften med støv i halsen. Karin Dreijer fra The Knife spiller med sit nye soloprojekt Fever Ray. Et projekt, der er så iskoldt og mørkt, at det kan anbefales at slubre hver eneste solstråle, der bliver leveret i dagene inden, hvis man ikke vil opleve kryogen frysning. Hvis sceneshowet bare ligner noget af det, der udfolder sig til The Knifes liveshows, skal det nok blive en oplevelse. Varmen skal amerikanske Fleet Foxes nok levere. De har haft instant succes med deres anakronistiske indiepop med en overflod af harmonier, og selvom Lasse Winter Jensen gav deres debutplade nogle hug, så skal det nok blive et tilløbsstykke. Sidst, men ikke mindst er der dansk islæt fra Den Sorte Skole, der er velkendte for deres tjener-evner ved drejebordene, som oftest fører til en eklektisk fest gennem musikhistorien med et benhårdt beat at ryste rumpetten til. Jo, det lysner, og mon ikke Undertoners redaktion alligevel kommer til at halse rundt på dyrskuepladsen med deres lange, tynde arme slaskende efter sig for nu at nå alle de koncerter, de gerne vil se.

Plader

Fleet Foxes: s.t.

Den ur-amerikanske og særprægede debut fra de hypede Fleet Foxes lyder af traditionel amerikansk musik, og gruppens vokalharmonier vidner om en naturfascination uden lige. Det er smukt, det er betagende. Men skønheden og den totale harmoni bliver alt for kedelig i længden, og udtrykket har svært ved at bære et helt album.