Med det syv numre lange minialbum Sweet Amazer fejrer den japanske gruppe The Penelopes deres 20-årsjubilæum. Inspirationerne er åbenlyst vestlige og tenderer i mange tilfælde til at være ganske klichéprægede, men frontmanden Watanabe formår med sin japanske accent og skæve røst at charmere lytteren på en sådan måde, at albummet overlever gruppens ellers temmeligt bemærkelsesværdige uopfindsomhed.
Nej, det er ikke finnerne med eyeliner og popgoth-attituder. Det er japansk/afrikansk-inspireret postrock med en erfaren amerikaner bag trommerne.
Keiji Haino laver på sit tredje album som The 21st Century Hard-Y-Guide-Y Man masser af atonale, skærende støjdroner, der lyder som en forskruet version af japansk folkemusik, men i virkeligheden er udført på et instrument fra den europæiske middelalder: hurdy gurdyen.
Yosuga er en behagelig folk’et plade fra den efterhånden veletablerede, japanske duo Nagisa Ni Te. Det er et rart bekendtskab, der er, hvad det giver sig ud for, hverken mere eller mindre. Og sådan skal en folk-plade være. Tilgængelig, men ikke overfladisk.
Lad os forestille os en ung japansk musiker, hvis musik helt umærkeligt suger vores fantasi og dagdrømme til sig, så de kan boltre sig i den. Lad os forestille os, at hans sange er stille og smukke. Lad os forestille os, at de er fyldt med forandringer og alligevel lader sig modellere efter lytterens tanker.
