Kasper Kaae er manden bag Cody. Med et godt afsæt i alternativ country imponerede han tidligere på året det danske anmelderkorps. Undertoner fik sig en snak med Kaae om inspirationskilder, anerkendelse og forhåbninger.
Tag - pop
Mouritz/Hørslev Projektet: Blik, bang bang
Mouritz/Hørslev Projektet lykkes med meget, men i spændingsfeltet mellem det litterære og det musikalske mangler der stadig lidt, før symbiosen er fuldstændig.
Dúné: Enter Metropolis
Det er stadigvæk imponerende, at en flok så unge mennesker har så meget musik gemt i sig, men det nyeste skud på Dúné-stammen lever desværre ikke helt op til forventningerne.
Lightning Dust: Infinite Light
Lightning Dust afprøver en masse indierockede retninger (og et Steinway-flygel) på sit nye album, men formår ikke at indløse potentialet. En skuffet anmelder rapporterer.
Black Moth Super Rainbow: Eating Us
Undertoner har sendt Martin Thimes på ferie med seneste udgivelse fra de amerikanske electropop-eksperimentører som soundtrack.
Silver Gleaming Sound Machine: All Tomorrow’s Gardens
Århusianske Silver Gleaming Sound Maschine udgiver her seks numre, der viser, at de har, hvad der skal til for at skabe sig et navn på den danske – og senere måske den internationale – musikscene.
Rinôçérôse: Futurinô
Selvom Futurinô er femte udspil fra den franske duo Rinôçérôse, anmeldes de for første gang i Danmark. Om det er på grund af manglende kvalitet eller et rent uheld, er ikke til at sige, men Danmarks første bekendtskab med duoen er en blandet fornøjelse.
Jong Pang: Love
Der er højt til himlen, der er lavt til jorden, og der er plads til det hele på Love. Buen spændes vidt fra klassisk indierock til den ’nordiske’ lyd, hvor strygere og elektriske guitarer går hånd i hånd, og alt i alt ender det med at blive en ganske god plade.
All Products Made Nice: s.t.
En lille plade på lidt over et kvarters spilletid er ikke meget materiale at skulle bedømme noget ud fra, og All Products Made Nices udspil er og bliver kun en formodning om, at der er noget i gære. Mere præcist end det bliver det desværre aldrig.
Moby: Wait for Me
Musikkens svar på Marco Pantani har udgivet sin bedste plade i et godt stykke tid, men der er stadig et pænt stykke op til Play. De nye kompositioner kan klart anbefales til en let gang sommer-chillout, men søger man nye tiltag, bliver man skuffet.
Apostle of Hustle: Eats Darkness
Pop tilsat hyggestøj og lidt eksperimenterende krydderi er formlen for Broken Social Scene-guitaristen Andrew Whitemans sideprojekt Apostle Of Hustle. En trio med tæft for sangskrivning, men som bør arbejde lidt med at få tingene til at hænge ordentligt sammen.
Rasmus Broe: Ildsjæl
Trods lovning om ild i både sjæl og tanke er der ikke ret meget at kommer efter på en overdrevent frelst singer/songwriter-udgivelse. Musikken fungerer nogenlunde, men kedelige og forudsigelige tekster ødelægger oplevelsen.
Roskilde ’09: Peter Doherty, Eagles of Death Metal, 05.07.09
Fra »fucking fedt« med Peter Doherty til Eagles of Death Metals ensformige og trøstesløse ørkenvandring. Fra tæt på topkarakter til dumpekarakter.
Roskilde ’09: Paavoharju, Oh No Ono, Marnie Stern, 04.07.09
To behagelige og atmosfæriske eftermiddagsoplevelser fra Paavoharju og Oh No Ono samt en ordentlig snitter til Marnie Stern.
Roskilde ’09: Harry’s Gym, Gianna Factory, 30.06.09
Pavilion Junior bød tirsdag aften på sej pop i vidt forskellige afskygninger. Vi bevægede os fra fjeldpop til 60'er-pigepop med new wave-beat.
Ohbijou: Beacons
Fløjsbløde toner og søndagsstemning dominerer Beacons, som i høj grad ledes frem af den søde kvindelige forsanger og klaver, violin og akustisk guitar. Det skaber et stille og roligt album, der i længden bliver for stille og roligt.
Gypsies: For the Feeble Hearted
Andet udspil fra Gypsies er en sær blanding af lige dele politiske initiativer og noget, der kunne sættes på anlægget en alkoholvåd aften i et par timer, inden turen går mod Crazy Daisy i provinsen.
Nekrolog: Michael Jackson, 29.8.1958-25.6.2009
Musikverdenen har lidt et stort tab: Kongen af pop er ikke længere blandt os. Læs her en kort hyldest til fænomenet og ikonet, der har været en central figur i de sidste 50 års populær- og musikkultur.
Fredagsvideo: Jason Lytle og Lily Allen
Så simpelt kan det gøres. En video, der ikke kræver en skid andet end en god, fængende sang og en video, der passer perfekt dertil. Den tidligere Grandaddy-frontmand Jason Lytle har uden at forårsage de helt store overskrifter i år udsendt solo-albummet Yours Truly, The Commuter. Det er til dette album, han har udsendt en video med den meget passende titel “It’s the Weekend”, når det nu engang er weekend. Og den minder mig om de sorgløse lørdage, hvor jeg hjalp min far med at vaske bil. For det er det, der sker, mens Jason Lytle sjosker gennem nummeret. Herligt! Men en video mere skal vi da have denne fredag, før Roskilde Festivalen sættes i gang. Den gør mig også glad, men er langt mere visuelt pirrende. Lilly Allen vader gennem bylivet og manipulerer det, som hun har lyst, mens hun synger “Fuck You” til et fordomsfuldt, indsnævret fjols. Et uimodståeligt popnummer. Vi ses på Roskilde! Der kommer daglige opdateringer fra os her på Undertoner…
Undertoners guide til Roskilde ’09: lørdag
Lørdag på Roskilde bliver en lang og sej affære. Den starter tidligt og slutter sent, men hvis alt går vel – og du følger denne plan – bliver dine natdrømme psykedelisk søde.