Med The Greatest Ones Alive tager Sarah MacDougall endnu et skridt i retningen af en international karriere. Det luftige har en tendens til at blive lidt overfladisk, men opvejes af selvironien og den underfundige humor, der kontrasterer med det melankolske.
Efter fire år var Welch og Rawlings tilbage i Danmark, hvor de fyldte Gamle Scene med fantastiske folk-numre og eminent musikalitet.
Ashes & Fire driver af tårer, og den forpjuskede Ryan Adams giver de sympati-forpjuskede fans en portion velmenende emo for de unge på 40.
Seasick Steves tag på bluesen er ikke dybt originalt, men til gengæld så autentisk, alsidigt og velspillet, at man glædeligt tramper med.
Med den obligatoriske hue trukket godt ned over ørerne på overophedede Voxhall plantede Daniel Lanois sammen med Black Dub en musikalsk milepæl ved en koncert, der var tæt på det guddommelige.
Svenske Daniel Norgren spiller garage-blues og sammenlignes med Tom Waits. Det holder mest på plade, og noget af vildskaben udeblev på Gloria. Til gengæld gav han en solid og varm blueskoncert.
Nive Nielsen & the Deer Children var taget ned fra indlandsisen for at spille sød folk og country. Men midtvejs i koncerten stak det fuldstændig af, og der blev fyret op for spaden og støjen. Overrraskende, men ikke helt overbevisende.
Vi fortsætter vores rundtur i de mange genrer, der er repræsenteret på årets Roskilde Festival. I dag kan du læse om fem stensikre højdepunkter, hvis du er en hund efter henholdsvis roots, folk og country, electronica og chillout eller hiphop.
Ryan Adams er en af generalerne på den amerikanske alt.country-scene. På tirsdag går han på scenen i Koncerthuset i København, men i aftes tjekkede Undertoner formen, da Ryan Adams indtog Oslo.
Phil Shivers' Boxes serverer velspillet americana, men drukner i uforløst potentiale og alt for mange numre. Phil Shivers har brug for at finde sig selv og sin plads på den danske americanascene.
På Hard Bargain fortæller Emmylou Harris om det nære venskab med Gram Parsons og fortsætter roligt sin rejse ud af den vej, som Parsons viste hende.
På I'll Never Get Out of This World Alive afsøger Steve Earle forskellige musikalske udtryk. Han deponerer sit hjerte i New Orleans og synger om smerten efter Katrina og olieudslippet i Den Mexicanske Golf, men giver samtidig plads til kærligheden og håbet.
Darkness Falls lader kulturkamp være kulturkamp og har skabt en ep med tydelige nordamerikanske inspirationer. Twang, postpunk og melankoli giver et kort og spraglet hint om, at der kan være spændende lyd i vente fra kvindeduoen.
Det er overvejende dragende at lytte til The City Kills flotte debut. Twangen er i højsædet, og vokalen sublim, men lidt ensformighed melder sig for hurtigt på en ellers kort plade.
The Low Anthem har indspillet et rigtig fint folk-album i en nedlagt pastasauce-fabrik. Blandt lidt for meget country og lidt kedsommelighed overrasker bandet med både Arcade Fire'sk lidenskab og stille hymner.
Måske er der noget om, at tomme tønder buldrer mest. Bag The People's Key står et Bright Eyes, der aldrig har været mere balde-rockede og aldrig har haft mindre at sige. Desværre resulterer det aldrig i en videre engagerende lytteoplevelse.
Når Marianne Faithfull når sit ypperste, efterlader hun de fleste måbende. Det må vi have til gode, for Horses and High Heels overgår langtfra det bedste i hendes bagkatalog.
Earth vender tilbage med et album, der ikke føjer meget nyt til, men på den gode måde. Det er dystert, melankolsk og slet ikke til at få nok af.
Efter på de seneste udgivelser at have været ude på de vilde vover søger The Decemberists med The King Is Dead tilbage mod kendt farvand.
Inden udgivelsen den 15. februar kan du streame hele det nye album The People's Key fra Bright Eyes. Real Estate har også netop lækket en ny demo via deres blog.
