Tag - ambient

Plader

Richard Skelton: Landings

Den engelske neoklassiske komponist Richard Skelton har brugt fire år på sit seneste værk, Landings. To af Undertoners anmeldere kvitterede for det langvarige arbejde ved at anmelde albummet hen over hele uge 7. Her er det færdige resultat.

Plader

Supersilent: 9

Der bliver tænkt og tøvet en smule for meget på Supersilents niende udspil, 9. Uforløst er pladen, og uforløst sidder man tilbage, for kropsligheden er desværre lagt på hylden til fordel for alt for lange, ubrudte lydflader.

Artikler

Causa Sui anbefaler

Causa Sui giver her en grundig gennemgang af de plader, der inspirerede bandet til deres Summer Sessions. Det er en imponerende og inspirerende tur gennem jazz- og krautrock-landskaber.

Nyheder

Fredagsvideo: Grouper: “Sputnik”

Vi tager lige en pause fra de traditionelle musikvideoer og smider en kortfilm i stedet. Dens musiske relevans er, at Liz Harris, der er bedre kendt som Grouper, har lavet lydfladen i denne sært forskruede film instrueret af Weston Currie. Grouper brød igennem til en større overflade i 2008 med albummet Dragging a Dead Dear Up a Hill, som blev en af årets oversete plader for Undertoners vedkommende. Filmen vil jeg ikke sige mere om, da jeg selv helst vil se film på så blankt et grundlag som muligt. Så nyd den: Hvis det var for dystert, kan du her more dig over stand-up-komiker Aziz Ansaris’ møde med Kanye West: Tak til Prefix Mag, Pitchfork og Nah Right for fredagens underholdning og god weekend til jer alle.

Plader

Aerosol: Airborne

På sit andet fuldlængdealbum under navnet Aerosol har Rasmus Elm Rasmussen skruet lidt op for det hele: melodierne, kompleksiteten og følelserne. Det er der kommet en udmærket, følsom electronicaplade ud af.

Plader

Kurt Vile: Childish Prodigy

Ambient-troubadouren Kurt Vile har med to uhørt lovende plader på under to år skabt det perfekte udgangspunkt for sin Matador-debut. Lyden af amerikansk landevej har aldrig lydt mere indbydende.

Plader

The Silent Section: A Final Delirium

Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.

Nyheder

Hør sange fra Syntaks’ nye album

Som tidligere rapporteret her på Undertoner, så har Syntaks skrevet kontrakt med Ghostly International, der også huser artister som Dabrye, Choir of Young Believers og School of Seven Bells. På det kommende album, Ylajali, lægger Anna Cecilia ordløs vokal til Jakob Skøtts shoegazer-symfonier, som pladeselskabet kalder dem. Og hvordan det mere præcist lyder, kan man høre ved at downloade den gratis ep Mistral Moon, der er til gængelig på Ghostly Internationals hjemmeside. Lidt blødt at søbe aftenkaffen i. God appetit.

Plader

Nudge: As Good As Gone

As Good As Gone er en svævende oplevelse beregnet på et andet sted, et stille og et roligt sted. Med ambient og glitch løfter Nudge dig ind i morgenstunden, hvor de første solstråler lige så stille er ved at bryde frem.

Plader

Es: Kesämaan Lapset

Grundlæggeren af det finske pladeselskab Fonal understreger selv, hvorfor man bør kigge tværs over Østersøen efter noget af det bedste og mest interessante musik, der overhovedet udkommer for tiden.

Plader

Talons’: Songs for Babes

Har du nogensinde overvejet at isolere dig? F.eks. i en hytte dybt inde i skoven, kun i selskab med dine minder, en guitar samt optageudstyr? Her kan du finde inspiration hos en kunstner, der har taget skridtet fuldt ud.

Nyheder

Grouper spiller i København

Det seneste års tid har amerikanske Liz Harris fået lidt af et gennembrud med sit soloprojekt Grouper. 2008-albummet Dragging a Dead Deer Up a Hill gav flotte anmeldelser (og som man kan høre hos Harris’ pladeselskab, er det også ganske fremragende), og i foråret spillede hun opvarmningsshows på Animal Collectives USA-turné. Her hos Undertoner var vi så lang tid om at fange Grouper-hypen, at vi først nåede at få omtalt Dragging… i vores opsamlingsheat. Med den forsinkelse in mente er det os en ekstra stor fornøjelse, at vi allerede nu har opdaget, noteret os og jublet over, at Liz Harris i slutningen af oktober spiller live hertillands. Mere eksakt svæver hendes ambiente, dronede folksange rundt på Loppen i København d. 27. oktober. Ifølge Loppen.dk bliver opvarmningsbandet de danske undergrundslegender Family Underground.

Nyheder

Cluster og Cobra Killer til Phono Festival

Så har Phono Festival offentliggjort deres program og endnu en gang viser bookergruppen i Odense, at de forstår at sammensætte en række spændende kunstnere fra genrefeltet ‘electronica’. I år har de været så flabede at hyre krautrock-legenderne Cluster, der startede ud som en elektronisk, spacy improv-gruppe, men sidst i 1970’erne begyndte at lave elektronisk pop. De sidste mange år har de udforsket den ambient, de var med til at grundlægge, yderligere. En anden tysk legende, de henter til byen, er Cobra Killer, der ofte er blevet krediteret som opfindere af electroclash, selvom deres udtryk altid har været en del hårdere end Miss Kittin, Ladytron, Chicks on Speed og deslige, hvilket retfærdiggjorde deres placering på Alec Empires nådesløse Digital Hardcore-label. Som sædvanlig finder Phono Festival sted i nogle ramponerede industribygninger, dette år i Odense Offentlige Slagtehuse, fra den 9.-11. oktober. Resten af programmet kan ses på Phono Festivalens hjemmeside.