Ja, det er lyden af en våd tjekkisk træskofest, Th' Legendary Shack Shakers sprøjter ud af dit anlæg. Og ja, selvfølgelig skal de da blive ved med at gøre dét.
Tag - americana
Two Gallants: What the Toll Tells
Er du helt på det rene med, at musik sagtens kan være effektfuldt, selv om de eneste virkemidler er trommer og guitar, bør du snarest stifte nærmere bekendtskab med Two Gallants. Og det gælder i øvrigt også alle andre!
Jenny Lewis with The Watson Twins: Rabbit Fur Coat
Rilo Kiley-sangerinden får prominent hjælp på sit første soloalbum, der er langt mere traditionelt, end man skulle tro. Men det har desværre ikke resulteret i et fremragende album – langtfra, endda.
Ryan Adams: 29
Just før jul rundede Ryan Adams endnu et yderst produktivt år af med en samling følelsesladede og stemningsfulde sange af generel høj kvalitet, om end albummet i passager fører en lige rigeligt stille eksistens.
Jeff Klein: The Hustler
Atmosfæriske guitarlinier står i kø på en tilrøget, halvskummel americanaplade, der med hjælp fra Greg Dulli kommer ganske tæt på en overbevisende kombination mellem det storladne og det nære. Men legen tager overhånd.
Black Rebel Motorcycle Club: Howl
BRMC er det andet store retro-rockband, der foretager et radikalt stilskifte i år. Når det første chok har lagt sig, er det bestemt ikke så slemt som det seneste White Stripes-album, men der er stadig et langt stykke op til fordums styrke.
Deadman: Our Eternal Ghosts
Stemningsfuld americana og alternativ country smelter sammen til en smuk, længselsfuld og storladen helhed på ægteparret Steven og Sherilyn Collins' andet album. Dog savnes der af og til et par knaster i vellyden.
The Zephyrs: Bright Yellow Flowers on a Dark Double Bed
The Zephyrs nye album Bright Yellow Flowers on a Dark Double Bed er køn musik, der dog falder en anelse til jorden i længden. Det skotske band mangler generelt noget nerve på sangene, som er skiftevis smukke og halvkedelige. Og så sætter bandet i øvrigt rekord i steel-guitarer på et ikke-country-album.
Old Canes: Early Morning Hymns
Chris Crisci fra The Appleseed Cast har med sit sideprojekt Old Canes lavet en ganske hyggelig lille americana-plade. Early Morning Hymns har dog lige lidt for lidt at byde på, til at den holder i længden.
Richmond Fontaine: The Fitzgerald
Richmond Fontaines sjette album er en triumf for sangskriver Willy Vlautin, hvis fremragende personskildringer fra den amerikanske skyggeside kongenialt bliver understøttet af et band, der virkelig forstår, at "less is more".
Sarah Hepburn: Stars & Haze
Prominent producer (Neil Halsted), prominent backingband (Mojave 3) og smuk, luftig stemme (Sarah Hepburn selv) er ikke nok. Det viser Sarah Hepburn på sit debutalbum, der er fragmenteret og bærer præg af, at materialet er skrevet over flere år. Enkelte pletskud er der dog på det ujævne album.
Ronni Ström: Drifting
Nordjyske Ronni Ströms mix af følsom country-feel og melodisk ørkenrock er hverken skarp eller interessant nok til, at man føler sig godt underholdt fra ende til anden. Efter en både frisk og vellykket start er det nemlig, som om albummet mister pusten og ender i en omgang uinspireret ørkenvandring.
Okkervil River: Black Sheep Boy
Med Black Sheep Boy forløser Okkervil River deres store potentiale og mere til. En vanvittigt intens og emotionel americana fører lytteren helt der op i musikhimlen, hvor man sjældent kommer. En smuk, smuk plade og et klokkeklart mesterværk.
Boxstep: Back Roads
Back Roads er en udgivelse, der, trods adskillige gode momenter, ender med at blive en middelgod plade. Boxstep tackler flere genrer, end de kan styre, og det endelige resultat bliver mere rodet, end det burde være. Det er synd, for til tider er pladen smuk og medrivende.
Jim White: Drill a Hole in That Substrate and Tell Me What You See
Opfølgeren til den fine No Such Place er et dejligt bekendtskab, hvor Jim White blander utallige musikgenrer sammen med sit mystiske og poetiske tekstunivers. Det er svært ikke at lade sig rive med.
Tenderloud: Shadow Red Hand
Den moderne, rockede country er brændpunktet på Tenderlouds debutalbum Shadow Red Hand. Desværre fungerer pladen som en større applaus end som et individuelt kunstværk.
The Lyndsay Diaries: Midwestern EP
Hovedmanden bag The Lyndsay Diaries, Scott Windsor, har følelserne uden på tøjet. Han leverer melankolske, semi-akustiske numre, der i sine forsøg på at virke oprigtige og ærlige svæver et sted mellem det geniale og det banale.På sin vis er det med vemod, man lytter til Midwestern, for efter sigende er dette udspil det sidste, der udgives fra The Lyndsay Diaries.
Damien Jurado: Just in Time for Something EP
Der er dømt dogme for alle pengene på Damien Jurados nye EP. De fem sange er alle optaget på genbrugsbånd og en gammel spolebåndoptager fra 1967. Det kræver lidt tilvænning, men er absolut værd at lytte til.
Tilly and the Wall: Wild Like Children
Sådan laver man indiepop, når man er ven med Conor Oberst. Tilly and The Wall leverer et album, hvis energi stemmer fuldstændig overens med titlen – blandt andet med hjælp fra en stepdanser.
Thomas Denver Jonsson & the September Sunrise: Hope to Her
Thomas Denver Jonsson & the September Sunrise har med Hope to Her lavet en utrolig smuk og melankolsk countryplade, og vi bøjer os endnu en gang i støvet for vort broderland Sverige.