GBs debut jonglerer eksistentiel angst med indflydelser fra ambient-, kammer-, punk- og poptraditioner. Det er et rodet værk, men det er også det, der gør det så smukt.
Tag - kammermusik
Roskilde Festival 2019: Selma Judith, Countdown
Den skrøbelige stemme tog den indadvendte koncert i mange forskellige retninger. I de mange retninger var stemmen det eneste referencepunkt, men den nåede ikke rigtigt helt ind.
John Metcalfe: The Appearance Of Colour
Kombinationen af kammermusik og electronica er en forening, der høres stadigt oftere, og som også Metcalfe udforsker på The Appearance Of Colour. Strygernes svævende varme og den elektroniske knitren af knækkede rytmer og grynede synthesizere komplimenterer ofte hinanden vidunderligt. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Metcalfe har lavet et så kønsløst album, som han har.
Martin Hall: Phasewide, Exit Signs
Martin Hall tager os med fra det skurrende og dissonante til det næsten viskende afdæmpede på sit seneste udspil. Resultatet er funklende flot, og det anbefales at forberede sig på en længere rejse - for Phasewide, Exit Signs er et stærkt vanedannende bekendtskab.
Patrick Wolf – Kærligheden og det ekstreme
Hans forrige plade handlede om det fantastiske ved at være forelsket og at slå sig ned. Den seneste handler om, at kærligheden ikke varer for evigt. Inden sin november-koncert i Vega fortalte Patrick Wolf Undertoner om sin hang til kærlighed, ekstremer og et liv uden regler.
Ólafur Arnalds: Living Room Songs EP
Den islandske komponist har indspillet sin nye ep i sin stue, og rummets akustik er tydelig hele vejen. Det giver en særlig intimitet, som er med til at gøre de ellers til tider lidt anonyme kompositioner lytteværdige.
Hauschka & Hildur Guðnadóttir: Pan Tone
Den tyske prepared piano-ekvilibrist og den islandske cellist sender lytteren til søs med en liveoptagelse, hvor de maritimt inspirerede lydbilleder er knugende. Mørket og dramatikken gør mere indtryk end melodierne.
Undertoners guide til Roskilde ’11: intimkoncerter, indie og uhygge
Soveposen er pakket, røjserne er pudset – og Undertoner varmer traditionen tro op til Roskilde Festival ved hele ugen at bringe introduktioner til den bedste festivalmusik. I dag kan du læse om indierock samt intime og uhyggelige koncerter, du ikke bør misse.
Rufus Wainwright: All Days Are Nights: Songs for Lulu
Den altid kompromisløse Rufus Wainwright her begået sit til dato mest personlige og hardcore album, udelukkende akkompagneret af sit piano. All Days Are Nights er inciterende, frustrerende, ubehagelig og smuk.
Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades
Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.
Er de sjældne: Lyserød lyseblå beige
Digteren og komponisten mødes, og sød musik opstår. Dette har været udgangspunktet for Lyserød lyseblå beige, og det er der alt i alt kommet en ganske pæn omgang organisk kammermusik ud af. Indimellem skurrer pladen dog mere i ørerne, end godt er.
Antony and the Johnsons: The Crying Light
Antony and the Johnsons er tilbage. Opfølgeren til den kritikerroste, Mercury Prize-vindende og publikumsgennembrudsgivende I Am a Bird er i sin flotte, gennemarbejdede helhed en bedre, smukkere og mere konsekvent plade end sin forgænger.
Phelan Sheppard: Harps Old Master
Med akustisk guitar, strygere og træblæsere som de vigtigste instrumenter har duoen Phelan Sheppard kreeret en af årets smukkeste udgivelser. Den drømmeriske musik er rig på mindeværdige melodier, og der er masser af fine detaljer at fordybe sig i.
Clogs: Lantern
På bandets fjerde album følger Clogs ikke den opskrift, de med succes fulgte på forgængeren Stick Music. Clogs bruger i højere grad rockinstrumenter, uden at dog det går ud over det ny-kammermusikalske udtryk. Skønheden kan dog ikke dække over, at grundmaterialet bliver genbrugt.
Midaircondo: Shopping for Images
Type Records udsender nu musik fra endnu en usædvanlig vinkel. Denne gang er det tre multi-artistiske svenske kvinder, der bevæger sig udi en tyst elektro-akustisk hybridmusik og overrasker med samme overbevisende kvalitet som Khonnor for et års tid siden.