Deerhunter laver en opvisning i, hvordan man skruer en flok gode sange sammen og kører dem gennem et halvt årtis rockhistorie uden at lave en rodet plade eller miste sit eget udtryk. Pop er kodeordet her, men hvordan pokker det kommer til at lyde så godt, er et mysterium.
Den poesibesatte lytter vil finde megen forundring i denne englænders famleri med lyd og ord. At det så omsættes i en kompot af ekstravagante anstrengelser, må man sluge råt. Bekymringen bliver dog ved antallet af lyttere, der vil hoppe i en kemisk flod af eksalteret kompositionsmusik og spoken word.
moi Caprice måtte kæmpe sig op ad bakke i modvind til torsdagens koncert i Vanløse. Hverken omgivelser, publikum eller teknik var ideelt for en god koncertoplevelse, men alligevel formåede bandet at gennemføre aftenen og efterlade sig et helt pænt indtryk.
Efter to roste ep'er udgiver Marybell Katastrophy, der bl.a. består af tidligere Tiger Tunes-medlemmer, deres debut. Men de har desværre forgrebet sig på elektronikkens uanede muligheder og saboteret deres ellers fine popsange.
Marybell Katastrophy har været varsomme med at kaste sin eksperimenterende og legende popmusik i kløerne på et pladeselskab. Bandet måtte udgive to ep’er på egen hånd, før det nu har betroet Playground at udgive dets første fuldlængde-album.
Et velopdragent publikum gav plads til at lade den tidligere Isobel Campbell og hendes prins Lanegan skabe afdæmpet magi, indtil der blev hamret i klaveret under ekstranumrene, der blev koncertens klimaks.
Den elektroniske duo High Places spiller to datoer i Danmark Nu er det så sikkert, at det står på deres farveflimrende Myspace-side. High Places kommer til Danmark næste år. For at være helt præcis så spiller de den 3. april på Loppen i København, og den 4. april tager de til Århus for at spille på Musikcafeen. Den elektroniske duo har i år både udgivet en opsamling af en flok singler, de udgav i 2007, samt udgivet deres debut på Thrill Jockey. Pitchforkmedia har været så venlig at hype dem, men det er nu også ganske fortjent, da de leverer et særdeles smittende mix af dansable popsange og elektronisk eksperimenteren, der nok skal gøre sig godt live.
Norman Cook udgiver plade med nyt projekt med masser af gæster Norman Cook, manden der er inde i Fatboy Slim og tidligere bassist i The Housemartins, er 3. februar klar med et nyt album med et nyt projekt kaldet Brighton Port Authority. Albummet kommer til at hedde I Think We’re Gonna Need a Bigger Boat, og det tror da pokker med alle de gæster, han har inkluderet på albummet. Der er nemlig besøg af både Dizzee Rascal, David Byrne, Iggy Pop, Martha Wainwright, Jamie T. og mange flere. Musikken kan vel bedst klassificeres som pop. Her er en trackliste: 1. He’s Frank [ft. Iggy Pop] 2. Dirty Sheets [ft. Pete York] 3. Jumps the Fence [ft. Conan] 4. Should I Stay or Should I Blow [ft. Ashley Beedle] 5. Island [ft. Justin Robertson] 6. Local Town [ft. Jamie T] 7. Seattle [ft. Emmy the Great] 8. Spade [ft. Martha Wainwright] 9. Superman [ft. Simon Thornton] 10. Superlover [ft. Thom Gandey] 11. Toe Jam [ft. David Byrne and Dizzee Rascal] 12. So It Goes [ft. Olly Hite]
Beck medvirker på Charlotte Gainsbourgs nye album Charlotte Gainsbourg, hvis album 5:55 røg i bunken af plader, vi overså i 2006, er i gang med at arbejde på opfølgeren. Til trods for hendes filmkarriere har hun altså stadig lyst til at give verden lidt skrøbelig, fransk popmusik. På det sidste album fik hun hjælp af så prominente kunstnere som Air, Jarvis Cocker og Neil Hannon, og denne gang er det Beck, der hjælper hende med at stykke albummet sammen. Det betyder muligvis et mere spraglet udtryk, men på den anden side viste Beck sig jo også fra sin afdæmpede, seriøse side med Sea Change fra 2002.
Popvidenskabsmænd giver avancerede lektioner på denne opvisning af en plade. Man kan ikke andet end begejstres over håndværket, men hjertet hverken krympes eller oppustes – vreden og glæden forbliver uvækkede størrelser. Her er hverken føde for manien eller depressionen.
Der er ikke meget nyt på færde på det tredje udspil fra et af Danmarks mest undervurderede bands, men det gør faktisk ikke noget. Med et cool og elegant album, der byder på luksuriøs, psykedelisk pop, understreger bandet endnu en gang sit talent.
Eagles of Death Metal vil gerne være i Los Angeles Denne uges fredagsvideo er en af dem, der rigtig kan skyde weekenden afsted. Sådan en man kan sidde og danse lidt til i pauserne på kontoret eller foran studiebøgerne. Josh Hommes sideprojekt Eagles of Death Metal udgiver deres tredje album med den obskøne titel Heart On den 28. oktober, og i den forbindelse kommer der selvfølgelig også en video. Det er nummeret “Wannabe in LA”, som er en kitschet sag med djævlehorn, masser af klippeklister-collager og syrede farver. Nummeret er en fin lille pop-boogierock-bidsken.
Cirkus var i byen! Eller var det Of Montreal? Visse steder i løbet af tirsdagens koncert havde man sin tvivl. Til tider var bandets påfund både underholdende og velvalgte, men efterhånden fik musikken svært ved at følge med det dominerende sceneshow.
Det er tæt på at være rigtig godt, men man må nøjes med lidt mindre. Danske Small har begået noget interessant og rendyrket elektronisk pop, hvor fokus ligger i et lyttefelt omkring det iørefaldende og drømmende. Det fungerer glimrende, og pladen er spækket med nydelige omkvæd, men numrene flyder for meget sammen, og der opstår problemer, når man skal skelne mellem de 10 numre. Det giver lidt ridser i lakken på en ellers rigtig fin debut.
Efter mange år i den danske undergrund med Slowburn og Yellowish træder Aage Hedensted nu frem med soloprojektet Mixtune for Cully. Albummet med den kryptiske titel er en udmærket, men lidt for anonym popplade, der aldrig får luft under vingerne.
Dandy Warhols’ sjette plade, Earth to the Dandy Warhols, er på trods af enkelte svipsere, ikke uden kvaliteter.
Elbow udgiver børnesange Elbow, der lige har vundet Mercury-prisen for deres album The Seldom Seen Kid, fortæller Billboard, at de planlægger at lave et album med børnesange. Samtidig overvejer de at få lavet en animeret film til sangene også. Det skyldes primært, at bandmedlemmerne efterhånden selv har fået børn og ikke er helt tilfredse med udbuddet. Der er dog ikke planer om at udgive det før næste album er afsluttet.
Oven på et par ep'er og den to år gamle debutpladeSongs That Animals Taught Us er Kent Lambert og hans glimrende hold af musikere tilbage med et klart bedre bud på en holdbar og velfunderet popplade. Ikke en ny Pet Shop Boys-plade, men én af dem der kræver en indsats fra lytteren – hvilket belønnes et langt stykke hen ad vejen.
Engelske Fuck Buttons debutalbum er et semisadistisk samleje. Fristende og sprudlende melodier bliver voldtaget af hårdtslående noise. Med et steady beat og pirrende drillerier henføres lytteren i en 50 minutter lang orgastisk ekstase. Seks sveddryppende U'er.
80'ernes producerikon og manden bag nogle af de største kunstneriske popalbums i nyere tid har med Here Is What Is valgt at efterfølge 2003-succesen Shine med en ordentlig omgang tom luft, lommefilosofiske samtaler og svævende pedalsteelguitarsovs.
