High Places spiller to koncerter i Danmark denne weekend. Her følger en hurtig introduktion til den elektroniske duo, der bliver overvældet af hiphop-beats' dansekommandoer og tiltrækkes af de samme lyde som deres katte.
Tag - pop
Jay Reatard, 23.03.09, Lille Vega, København
Jay Reatard holdt myten om, at han er en af de mest intense live-oplevelser lige nu, i live på en mandag aften, der ellers sagtens kunne have druknet i hverdagsfornuft. Ingen pis, bare fængende punksange for fuld æder.
Fever Ray, 22.03.09, Store Vega, København
Fever Ray alias Karin Dreijer fra The Knife indfriede alle forventninger om en storslået og dyster oplevelse på grænsen til det teatralske. Men visse steder i aftenens løb fornemmede man, at mindre måske havde været at foretrække.
David Byrne, 16.03.09, Falconer Salen, Frederiksberg
David Byrne uden Brian Eno? David Byrne med dansepiger? Hvad giver I mig? En stor, stor koncertoplevelse og en fest uden lige med en helt fantastisk veloplagt, storsyngende David Byrne i forgrunden. Fit and funky – sikke et brag!
The William Blakes: Dear Unknown Friend
Med den svære toer har danske The William Blakes begået et utraditionelt, ujævnt og udforskende album. Men spørgsmålet er, om det er et udtryk for kreativt storsind eller dårlig dømmekraft?
Andrew Bird: Noble Beast
»Forventningens glæde er ofte den største« – en vending, der har givet mangt en otteårig lyst til at gøre ældre familiemedlemmer tandløse op til juleaften. I tilfældet Noble Beast er der dog noget om snakken, for selvom pladen indeholder mange fine indslag, mangler den sin forgængers fænomenale popøre.
Marnie Stern, Dungen og The Soft Pack til Roskilde Festival
Endelig disker Roskilde Festivalen op med lidt sjovere navne Det har indtil videre været småt med interessante navne til årets Roskilde Festival. Slipknot blev annonceret, men kan kun for alvor bruges, hvis de veksles til David Bowie. Coldplay er et fint hovednavn, men ikke den slags, der kradser i bollerne, hvis jeg må være så fri. Så har der ellers været nogle metalnavne og så selvfølgelig det genopståede Madness, hvor det nok skal blive sjovt at skråle med på “Our House”. Men de friske, nye navne har været savnet. De kom så i dag. Marnie Stern er annonceret, og det skal nok blive en fryd at se hendes maniske mathrock-show udfolde sig. Man kan endda håbe på, at hun tager sin kyssebås med, som hun havde med på tour i USA i efteråret for at betale for transportomkostningerne. Priserne var: 3$ for et kys på kinden. 10$ for et kys på læberne. 100$ for en tungeslasker. Lad os håbe, at scenariet gentager sig på Roskilde. Dungen kommer også. Dem kan man godt nok også se på Loppen den 14. marts, men lidt svensksproget psych kan man aldrig få for meget af. Så kommer The Soft Pack også. De er den nyeste indie-sensation fra San Diego og lyder som et saftigt rock’n’roll-band med melodier (dem er der vist et par stykker af). Bandet hed tidligere Muslims, men blev nødt til at skifte navn, fordi … ja, hvorfor egentlig? De sagde selv, at det var fordi, de startede et nyt kapitel i deres liv. Tjah, den tror vi så på. Desuden kommer tyske Get Well Soon, der overraskede Martin Ibsen positivt med en skæv, lille popplade i grænselandet mellem Beirut, Bright Eyes og Tom Waits, hvor mærkeligt det end lyder. Den sidste annoncering i Roskilde-posen er dog lidt mere tvivlsom. Det er også tyskere, dog med navnet Deichkind, der »på fire album [har] forfinet en skæv og uhøjtidelig blanding af nordtysk hiphop, techno og kitschet electro-pop. De er berømte eller berygtede for nogle yderst energiske liveshows med gummibåde, konfettikanoner og fantasidyr,« som de skriver på Roskildes hjemmeside. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Nye navne til Pop Revo 09
Der er pop i flere varianter på programmet Så nu rykker Pop Revo! Hele tre navne har de i posen denne gang. For det første er der danske, men Berlin-baserede Lily Electric, hvis debutalbum faldt i særdeles god jord her på Undertoner. De kommer og giver forhåbentlig en fornem pop-opvisning. Dernæst er der svenske Love Is All, som spiller naiv og skramlet postpunk. Deres andet album udkom allerede sidste år i USA og er på vej til Europa også. Sidst, men ikke mindst kommer Casiotone for the Painfully Alone og spiller sine simple, melankolske pop-sange, men modsat tidligere enegang, har han denne gang fuldt orkester med, hvilket nok skulle kunne give en anderledes oplevelse. Pop Revo foregår den 1. og 2. maj på Voxhall i Århus, men hvis man er øboer i det østlige Danmark og derfor ikke vil hele vejen til Jyllands hovedstad, så har man også mulighed for at opleve Casiotone for the Painfully Alone den 3. maj på Loppen i København. Desuden udsender han nye plader med nyt og gammelt indhold på i foråret. Den 10. marts udkommer Advance Base Battery Life, der er en opsamling af split-singler og andre hemmeligheder udgivet fra 2004-2007, og i starten af april kommer et spritnyt album betitlet Vs. Children. Her er tracklister på begge albums: Advance Base Battery Life: 1. Old Panda Days (with Nick Krgovich) 2. Lesley Gore On The T.A.M.I. Show (Version) 3. White Corolla 4. White On White 5. Holly Hobby 6. Lonesome New Mexico Nights 7. The Only Way To Cry 8. It’s A Crime 9. Missoula 10. Hot Boyz (With Dear Nora) 11. Born In The U.S.A. (With Concern) 12. Streets Of Phildadelphia (With Concern) 13. Graceland 14. Sunday St. 15. Voice Of The Hospital Vs. Children: 1. Casiotone for the Painfully Alone vs. Children 2. Tom Justice, The Choir Boy Robber, Apprehended at Ace Hardware in Libertyville, IL 3. Optimist vs. The Silent Alarm (When The Saints Go Marching In) 4. Natural Light 5. Traveling Salesman’s Young Wife Home Alone on Christmas in Montpelier, VT 6. Man O’ War 7. Northfield, MN 8. Killers 9. Harsh The Herald Angels Sing 10. You Were Alone 11. White Jetta
Common: Universal Mind Control
Det er nye tider for Common. Feel good-attituden, snakken om at være true, for real og alt det der synes at være væk. Nu er der dømt markedsføring på Allmusic, sex og champagne, og det er godt nok en sjov forvandling at være vidne til. Men spidser man ører, gemmer der sig faktisk en overraskelse eller to.
Ida Maria: Fortress Round My Heart
Nu har jeg aldrig brudt mig om den tendens inden for rockmusik, hvor fansene på samme tid både jubler og gyser over, hvor "virkelig" en rocksanger/-inde er, når han/hun vælter rundt på scenen med stiksår på de tynde, blege arme og et glas whisky i hånden. Hvor står det skrevet, at man har mere på hjerte, hvis man er totalt ude at skide?
Animal Collective: Merriweather Post Pavilion
Så skete det – Animal Collective har bekendt kulør og udgivet et regulært popalbum, komplet med håndklap, catchiness og drøntunge beats. Er det et sell-out? Overhovedet ikke. Merriweather Post Pavilion fremstår som en naturlig forlængelse, en sublimering, højdepunktet af bandets udvikling det sidste årti.
Los Campesinos!: We Are Beautiful, We Are Doomed
Los Campesinos! er den kværulerende ungdom af i dag. De synger i falset og spiller meget hurtigere på deres instrumenter, end ældre mennesker kan sætte sig ned i bussen. Man taber næsten pusten i den vittige pessimisme, som gemmer sig bag deres skyndsomme indiepop. Når de er bedst, flegner jeg på åben gade. En oplagt kandidat til denne vinters bedste danserock.
Loppens forårsprogram
Loppen gør klar til et interessant koncertforår 2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet. Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange. Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places. Koncertdatoer: 06.02.09 Pete Molinari 12.02.09 Crystal Antlers 08.03.09 Crystal Stilts 14.03.09 Dungen 30.03.09 Mono 02.04.09 Chicks on Speed 03.04.09 High Places
Plader på tredje sprog
Når vi kigger i vores pladesamlinger, må de fleste af os konstatere, at der er et kraftigt underskud af plader, der ikke er enten på dansk eller engelsk. Det vil vi nu forsøge at rette op på med anbefalinger af ni plader, der alle er på tredje sprog.
The Deer Tracks: Aurora
»Hej! Jeg vil gerne bede om for 20 kr. blandet elektronik med Stina Nordenstam-vokal, og så kan du ellers bare fylde op med noget klar klokkelyd. Lidt støj og guitar må der også gerne komme i, men endelig ikke for meget. Og put det gerne i en knitrepose.«
David Byrne & Brian Eno: Everything That Happens Will Happen Today
David Byrne og Brian Eno slår pjalterne sammen i et udspil, der i den grad får mit ellers kolde pophjerte til at banke. Det er pop med ganske komplekse musikalske strukturer, og hertil kommer et hav af fine tekster og betragtninger fra David Byrnes skæve tekstunivers.
The Cure: 4:13 Dream
»The world is neither just nor unjust,« sang Robert Smith på The Cure-albummet Bloodflowers. Det virker nu alligevel urimeligt over for yngre konkurrenter, at The Cure efter så mange år og udgivelser stadig laver så storartede plader som den nyudkomne 4:13 Dream.
Barbara Morgenstern: BM
Barbara Morgenstern lader elektronik og klaver skiftes til at sidde på førersædet på BM. Det er tit skævt og luftigt, og det tyske gør et eller andet. Men det er også lidt kedeligt. Og så lugter det lidt af 90'erne. Måske lidt for meget.
Duncan Lloyd: Seeing Double
Et album fra guitaristen fra Maxïmo Park. Når denne anmeldelse er skrevet, kommer jeg aldrig til at lytte til denne plade igen.
The Pierces: Thirteen Tales of Love and Revenge
Hvis man har en 13-årig kusine, som synes drenge er spændende, og forældre er nederen, og man gerne vil udvikle dette livssyn i stedet for hendes musiksmag, når man skal købe julegave til hende, så er The Pierces måske lige sagen. Thirteen Tales of Love and Revenge er ligegyldig pigemusik, der er hurtigt glemt.