Damon Albarn er gået sammen med medlemmer fra The Clash, The Verve og Fela Kutis band om at lave doven, dub-inficeret popmusik, der fortæller historier om den britiske hovedstad – og det er de sluppet ganske vellykket fra.
Tag - pop
Field Music: Tones of Town
Sunderland-bandet Field Music leverer med deres andet album et af årets første utvetydige højdepunkter. Deres strålende, solgule pop har en sikker basis i forgangne årtiers musikalske værdier, men takket være en uovertruffen idérigdom finder Field Music deres helt egne kreative løsninger.
Alex Puddu and the Butterfly Collectors: Songs for the Sleepers
Godt nok flirter Alex Puddu med tilværelsen som vampyr på coveret til sin tredje plade under eget navn. Men der er desværre ikke meget bid i Songs for the Sleepers, der på én gang er apatisk og teatralsk – og den kombination fører ikke noget godt med sig.
The Penelopes: Summerdew Avenue
Her er beviset på, at gode popmelodier på +/- fire minutter alene kan hæve en plade langt over gennemsnittet - endda uden at have den mindste intention om at opfinde nye formler for den ærkeklassiske The Beatles-meloditradition.
Mixtapes & Cellmates: If There Is Silence, Fill It With Longing
Mixtapes & Cellmates' letbenede støj udgør en mættet længsel, som udfylder stilheden. Den rammende støjrockmetafor, som ligger i ep'ens titel, udgør en hel poetik for bandets fremragende shoegaze, der både appellerer til lytterens intellekt og sind.
Camera Obscura: Let’s Get Out of This Country
Det er for galt, at Camera Obscura er så oversete i Danmark. De skotske popmagere har virkelig noget at byde på. Forhåbentlig kan Let's Get Out of This Country ændre på dét. Her er intet mindre end en ren perle af Motown-melodiøse skolepigesange med den helt rette blanding af humor og ærlighed.
Rivera: Wistful EP
Sange fra et tyst univers klæber sig til hinanden og danner grobund for en ep, der ikke kræver andet af sin lytter end at holde mund. Men når cd'en har forladt laseren, er den på vej ind i glemslens dybe univers.
Sterling: Yndigt land
En voksen spejderlejr med kådhedsblodige knæ, søvnige ungdrengedrømme, store tanker om små ting og en evne til at binde det hele sammen med syng-med-knob, som selv den mest tungsindede voksne på lejren ikke kan lirke op.
Sterling og familieforviklingerne
Den danske kvartet Sterling har i løbet af det sidste års tid ikke blot lavet sit andet album. Bandet har også fået udvidet sit stamtræ en hel del. De har fået to nye hold storebrødre med vildt god musiksmag og er samtidig blevet viklet så meget ind i hinanden, at de nu er både hinandens brødre og mødre.
Mountaineer: When the Air Is Bright They Shine
Henning Wandhoffs tredje udgivelse er en luftig og let fordøjelig pop-sag med masser af intimt materiale og stilfærdige, klangfulde harmonier. Der mangler bare et par rigtig stærke, kradsende krydderier til at friske de enslydende kompositioner op.
Primrose: What You Want to Believe
Når man har gennemlyttet What You Want to Believe, kan man ikke undgå at føle, at man sidder med et rodet album i hånden. Et rodet album, der havde været bedre tjent med at være to helstøbte ep'er. Så på trods af gode intentioner sætter albummet sig desværre mellem to stole.
Feu Thérèse: s.t.
Postrocken havde sin storhedstid fra 1998 til 2002, og siden er det gået ned af bakke for en genre, der skulle genføde rockmusikken. Det canadiske band Feu Thérèse kommer med et bud på endnu en fortolkning og udfordrer lytterens tålmodighed mere end rigeligt.
Martin Ibsen: Begynderheld
Hjemmestudieudgivelse uden alt for meget selvhøjtidelighed og en vis portion iderigdom. Martin Ibsen forsøger at undgå Mikael Simpson-prædikatet, men han kan ikke løbe fra, at "jeg arbejder alene om natten"-strategien har inspireret ham – med delt succes.
Denison Witmer: Are You a Dreamer?
Det er lige før, at der går lejrbålsstemning i den på Are You a Dreamer?, men Denison Witmer formår at holde sing-along-kvalmen på afstand med en stærk cocktail af akustisk guitar, banjo og harmonium. Er man til Sufjan Stevens, bør man give Denison Witmer en chance.
Sparks: Hello Young Lovers
De småtossede brødre Russell og Ron Mael har udsendt album nr. 20 under navnet Sparks. I grænselandet mellem genialitet og galskab har brødrene fundet en umådeligt storladen blanding af ukonventionelle popsange, musicaltendenser og symfoniorkester-indslag.
The Submarines: Declare a New State
Et forhold mellem to musikere går i stykker, og sød – eller rettere halvkedelig – musik opstår. Historien bag Submarines' debutalbum er noget mere interessant end selve musikken, og den har i tilgift en happy end, hvilket ikke kan siges om albummet.
The Year of: Slow Days
En organisk popplade med et elektronisk snit og visse americana-tendenser, der ikke lige lader sig kategorisere. Slow Days er faktisk, måske bortset fra det vokalmæssige, en ganske vellykket plade, der insisterer på, at man sætter sig ned og lytter.
Simon & Garfunkel: Bookends – »Old friends, sat on their park bench like bookends«
Da folk-bølgen bredte sig i USA i starten af 60'erne, fik Simon & Garfunkel stor succes. Tiden efter de første plader og singlehits var hektisk, og duoen spillede et hav af koncerter. Men så fik de arbejdsro og skabte mesterværket Bookends.
Funky Nashville: Hitch a Ride
Den gode melodi er i højsædet på den danske trios andet udspil, der komplekst blander groove, roadmusic, pop og Morricone. Trods manglen på støvede landeveje og truckermentalitet leverer Funky Nashville nogle hæderlige sange, der charmerende forener en masse genrer.
Marvins Revolt: Fell in Love With Tanks and Satellites
Spænd sikkerhedsselen, og lad københavnske Marvins Revolt transportere dig ud ad deres overordentligt støjende motorvej. Støjen på debutalbummet river og kradser, men svigter dog aldrig den gode melodi. Støj møder punk møder shoegazer møder pop møder en snert af lo-fi.