Tag - Strumm

Plader

The Malpractice: Mass

Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.

Nyheder

Fredagsvideo: The Malpractice: “Boss Stallion”

Ja, hvis du ikke allerede har opdaget det, så har Johannes Gammelby fra Strumm, I Am Bones, Beta Satan og hvad har vi, udgivet en ny plade under navnet The Malpractice. Her på Undertoner har vi både anmeldt pladen, interviewet Gammelby og givet albummet væk i en konkurrence, så du skulle da være svært søvnig for at have overset den. Nu har han også lavet en video til det ganske fængende nummer “Boss Stallion”. Her har han kontor sammen med en isbjørn i en sundhedsskadelig kælder. Den minder mig lidt om Gondrys klassiske video til Björks “Human Behaviour”. Oh well, døm selv og god weekend.

Plader

Beta Satan: Girls

De tidligere medlemmer af Tiger Tunes brager ud i en flok dansable og fængende sange i krydsfeltet mellem højstemt hardrock og dansabel electro. Girls syder af energi og ironi, så man skal være i et bestemt humør, før man begiver sig ud i dansen.

Plader

I Am Bones: The Greater Good

Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal manøvrere sig gennem danske I Am Bones' andet album. Stil- og temposkift falder over hinanden, og mens det gør pladen virkelig varieret, skaber det også en hel del forvirring. For trods de medrivende momenter kniber det for kvartetten at få skabt en helhed.

Plader

Under Byen: Samme stof som stof

Tungere, mere komplekse og mere udfordrende end nogen sinde. Under Byen fortsætter med at vise nye facetter og overskud i sin sangskrivning, og selv om det tager lidt tid at blive lukket ind i Samme stof som stof, er det forunderlige univers uden tvivl anstrengelserne værd.

Plader

I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy

Der er knald på, når den århusianske original og musikalske hovedkraft i I Am Bones, Johannes Gammelby, spiller op til bal med en slingrende og afsøgende rock-cocktail med lån fra folk, hiphop, punk og hardcore bundet sammen af en bundsolid melodifornemmelse.

Plader

I Am Bones: The Short Attention Span EP

På tolv minutter kan du nå et hurtigt put med kæresten og en smøg. Du kan også nå at lytte til The Short Attention Span EP og samtidig tage dig god tid til smøgen. Egentlig burde du i stedet for at spilde tid på at læse denne anmeldelse klikke dig ind på www.iambones.dk og komme i gang med at lytte. Det er rigtig godt"¦ på spejderære!

Plader

Strumm: 7”

Udstyret med både fængende melodiøsitet og en aldrig udtømt lyst til at afsøge støjens væsen bevæger den debuterende trio Strumm sig ud i både punket, ret så pågående støjrock og i tålmodige, nysgerrige digressioner. Konventionerne skævvrides, og Strumm opfylder semi-hypens forventninger.