Tag - elektronisk

Plader

Geniuser: Press/Delete

Du står på en mole, vandet er mørkt og dybt, bølgerne brager mod hinanden i horisonten og regnen pisker ned. Du går om bord på en båd og sejler målbevidst væk fra sikkerheden og lyset. Flaget du sejler under hedder Geniuser.

Plader

Selvmord: s.t.

Selvmord er en dejlig potent hiphop-plade, der med moderne synth, pop og elektrojuice rammer ulykkelig kærlighed ind med store, fede bogstaver. Men, men, men. Selvom temaet er barskt, så bløder hjerterne ikke nok.

Plader

Gift of Gab: Escape 2 Mars

Gift of Gab rejser til Mars med sit rap-rumskib. Til trods for dystre tanker om den kære jord, er der sprogligt overskud og varme i lydbilledet og rigeligt med grunde til at hoppe med om bord.

Plader

The Longcut: Open Hearts

Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder på hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum'n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.

Nyheder

Oval og Murcof til 6400 Sønderborg

Har man de fordomsfulde briller på, kan det godt se lidt underligt ud, når banebrydende udenlandske musikere på deres rejser rundt i verden omhyggeligt udvælger en jysk provinsby som det eneste sted, de besøger i Danmark. I disse måneder smadrer flere byer vest for Lillebælt imidlertid fordomsbrillerne. I lørdags lagde Herning Kongrescenter lokaler til genopstandne The Flaming Lips, og d. 28. november er det så Sønderborgs tur til at sætte sig selv på det musikalske landkort. Ved 20-tiden indtager tyske Markus Popp, bedre kendt under kunstnernavnet Oval, nemlig scenen på den jordnært navngivne Elektronisk festival. Arrangementet foregår på Alsion, der nogle timer tidligere også danner rammen om, at Markus Popp taler om sit forhold til musik og fortæller om sit softwareprogram, Ovalprocess (som man kan se lidt til her). Lyder dét lidt nørdet? Tja, engang lavede Popp sin musik ved hjælp af cd’er og sprittuschstreger, så… Også søndag d. 29. kan folk i postdistrikt 6400 se frem til et markant besøg. Her spiller mexicanske Fernando Corona, alias Murcof, nemlig. På sine første udgivelser dyrkede Murcof en skrabet og nærmest kammermusikalsk form for microhouse, men de senere år har han i højere grad kastet sig over et mere dronepræget udtryk, der til tider har bevæget sig i retning af eksperimenterende kompositionsmusik. Ud over at Sønderborg får besøg af de to iøjnefaldende herrer, spiller flere unge danske folk med lyst til eksperimenter. Se hele programmet hos festivalen.

Plader

Shogun Kunitoki: Vinonaamakasio

Shogun Kunitoki erstatter samuraisværdet med analoge synthesizere og uddeler gentagne, velplacerede hug af smuk, psykedelisk musik, der bør vække alverdens associationer hos selv den mest fantasiforladte lytter.

Plader

YACHT: See Mystery Lights

»So move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song.« Der er glæde at spore på See Mystery Lights, og der er da også nok at glæde sig over.

Plader

Icarus: Sylt Remixes

Den engelske duo Icarus har ladet seneste album remixe, og resultatet er faktisk en del bedre end originalen, der druknede i indadvendthed og navlepilleri.

Plader

Moby: Wait for Me

Musikkens svar på Marco Pantani har udgivet sin bedste plade i et godt stykke tid, men der er stadig et pænt stykke op til Play. De nye kompositioner kan klart anbefales til en let gang sommer-chillout, men søger man nye tiltag, bliver man skuffet.