Elbow er med deres bittersøde indiepop/rock endnu en gang garant for en kærlig, musikalsk krammer. Med 11 energiske, smukke og vidt favnende skæringer lever Build a Rocket Boys! til fulde op til bagkataloget, og det er ikke så skidt, når navnet er Elbow.
Denne onsdag kan Roskilde Festival føje følgende tre navne til programmet: Spids Nøgenhat, Yemen Blues og Zun Zun Egui.
Undertoner har rigeligt med koncertanbefalinger til anden halvdel af marts!
Århusianerbandet Sky Architects bevæger sig i postrocken med smukke, intense og dragende lydflader. Et udtryk, der mestendels fungerer for dem, men som fra tid til anden dog skæmmes af den kedsommelige vokal.
De passivt aggressive skotter i Mogwai fægter både vanligt højt og mindre bredt på deres seneste album. Forvent episk pumpeorgel, forcerede højdepunkter og en del panisk frihjul. Hvis du kan lide Mogwai, kan du nok lide det alligevel.
De skotske postrockere følger trenden med små læk før udgivelsen af deres kommende album, Hardcore Will Never Die, But You Will.
Artrock-septetten fra Kentucky skyder med spredehagl på deres tredje udspil, der går fra den ene yderlighed til den anden.
Japanske Envy blander det melodiske med det metalliske, og selv om der er mange højdepunkter på Recitation, kan det som lytter være svært at finde sig tilpas i deres skizofrene lyd.
D. 18 marts 2011 vil Efterklang spille en koncert i Amagerbio for at markere en tænkepause, før kollektivet kaster sig over 4. plade. Men allerede d. 20 marts viser Amagerbio filmen "An Island". På globalt plan er der også smagsprøver fra Björk, Mogwai og Godspeed You! Black Emperor.
Talons har sat kursen mod en hul verden og fylder den med noget af det mest overbevisende post-alting hørt i år. Det er ikke kedeligt.
Tourtrætte Broken Social Scene kom til et halvfyldt Store Vega og spillede en nærværende koncert med mandagsstemning. Otte mand, der ikke kunne finde ud af at forlade scenen.
Danske Pinkunoizu viser med titlen på deres udspil, hvilken oplevelse der venter lytteren. Free Time Volume One bærer om noget præg af at være et fritidsprojekt.
Så er det endelig bekræftet: Buck 65 spiller på Loppen den 11. november. Jeg skrev om den koncert for et par uger siden, da jeg postede en ny video med Holy Fuck. Men på det tidspunkt stod det kun på Buck 65’s Myspace. Men nu har arrangøren, Smash! Bang! Pow!, bekræftet det i en mail, og det er også kommet op på Loppens hjemmeside. Så er spørgsmålet bare, hvilket materiale den canadiske herre har tænkt sig at spille. Han startede ud med at lave sær, lo-fi hiphop med fabulerende tekster om livets skyggesider formidlet med hans grødede vokal, men på de seneste plader er han blevet mere og mere rock-orienteret. Bortset fra sidste års Bike for Three!-projekt, der var langt mere elektronisk. Under alle omstændigheder varmer han op for ligeledes canadiske Holy Fuck, der i år har udgivet Latin. Det er en spændende kombi.
Nogle musikere i det danske musikmiljø er tydeligvis utrættelige og flyder over med idéer. Det gælder i hvert fald personerne i det nye projekt Pinkunoizu, som består af folk, der ellers laver musik i bands som Selvhenter, Howl Baby Howl, Chimes and Bells, Kostcirklen og Valby Vokalgruppe. At idéerne flyder over kan man forvisse sig om ved at læse den pressemeddelelse, bandet har sendt ud, der minder om et manifest, da de grundigt beskriver konceptet og tilgangen til musikken. Der bliver nævnt, at kompositionerne er skabt ud fra en montagetankegang med en fortløbende struktur uden gentagelser af det samme stykke, og at bandet er en cyborg ved at spille delvist improviseret, delvist maskinelt. Om nummeret “Dairy Queen” skriver de: »En fast food kæde. En fager mælkedronning der svæver rundt oppe i skyerne. Et fantasifoster der efterlader en determineret entertainer uden en klink på lommen og uden en drøm at drømme.« Musikken beskriver de som »et eksotisk mix af lo-fi, high-life, moderne kompositionsmusik, folkemusikalsk sangskrivning, asiatisk 60ʼer pop og fremtidig post-apokalyptisk undervandsrock«. Det lyder under alle omstændigheder lovende. Pladen udkommer den 8. november, i første omgang kun digitalt, og hedder Free Time Volume One. I marts 2011 vil vol. 1 og 2 udkomme samlet i fysisk format. Se live-optagelsen af “Dairy Queen” her:
Mice Parade imponerer med nyt udspil, der krydser fænomenal percussion med postrock og shoegazer.
Dyr, der opfører sig menneskeligt. Vi elsker det. Små replicas af os selv. Vores måde at føle os som guder på. “Se, de vil være som os. De synes, vi er seje”. Det er nuttet. Indrøm det, du synes det også. Det er i hvert fald svært at stå for kattene i Holy Fucks video til “Red Lights”. En ting er, at den ene kat kører som en wild cat i en ond biljagt. Noget andet er backingbandet, der groover mere overlegent end noget menneskeligt band. Nummeret er fra Latin, der udkom i foråret. Bandet spiller på Loppen 11. november, angiveligt sammen med Buck 65, hvis man skal tro hans Myspace, men vi har ikke kunnet få det bekræftet andre steder fra. Og så lige en bonus: For tre uger siden postede jeg en video med vidunderknægten P-Nut, der syv år gammel spiller benhård gangsta, mens han rapper kærlighedssange. Mens han var sej på den søde måde, så er ni-årige Willow Smith decideret hjernemosende. Seriøst, hvor svedig kan man være som ni-årig? Dengang gik jeg stadig kun i joggingtøj og synes det sandfarvede med hjulspor på, som min mor havde syet til mig, var det sejeste. De der tweens er godt nok veludviklede. Nu er lige denne tween så også genetisk destineret til succes, da hun er datter af Will Smith og Jada Pinkett Smith. Hot damn!
Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.« Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende. Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt. Programmet er som følger: Torsdag (30 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark) 22.00: The Eudaimonia Collective 23,00: I, Mountain 24.00: Moonless Fredag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet) 22.00: Mok Nok 22.45: Town Portal 23.30: Rising 00.15: Sexdrome 01.00: Iceage 01.45: Trust Lørdag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet) 22.00: Fossils 22.45: Papir 23.45: Melting Walkmen 00.30: Chainsaw Eaters 01.15: De Høje Hæle 02.00: Mig og Min Ven 02.30: Double Space
Lifejackets er tro over for Mimas' gamle lyd, samtidig med at den introducerer nye udtryksformer til bandets univers. Pladen syder af energi, skrig og skrål blander sig i indie-postrock universet, og der er kun små skønhedsfejl hist og her.
Der kan ske meget under påvirkning af droner. Jeg lukker øjnene til Chimes & Bells og bliver med Cæcilie Triers dybt rungende vokal og celloens hypnotiske gentagelser ført ind i mundens hulrum. Der er masser af rumklang herinde i mørket.
ISAN leverer soundtracket til efterfesten, hvor pulsen er faldet og stimulanserne er forsvundet fra blodbanen.
