The Soft Pack er rock i den reneste form. Ingen trommemaskiner, autotuner, programmeringer eller tilsætningsstoffer. Det er en befrielse at lytte til, især når man får serveret den ene gode melodi efter den anden.

Danske Alcoholic Faith Mission satser på 2010. Masser af god omtale, masser af turné-virksomhed og masser af succés, og det der hører til. Hør succesen, deltag i konkurrencen!

Alcoholic Faith Missions tredje udspil er et fremragende bud på tidssvarende, underspillet indierock, der nok trækker veksler på den næsten rustikke amerikanske indierockscene, men gør det på en både engagerende og selvstændig måde.

Én guitar, én vokal og ét trommesæt er opskriften på det nyeste skud på den danske rockstamme. Rockduoen The Freudian Slip spiller på debutalbummet Positive/Negative straightforward rock med et minimum af remedier.

De altid overraskende og nytænkende Liars plejer at være garant for radikale ændringer i deres udtryk, når de udsender nyt, men på Sisterworld er den eneste overraskelse desværre, at de for første gang står i stampe.

The Black Box Revelation spiller belgisk bluesrock på den snottede facon. Det er ikke videre mindeværdigt.

Disneyexorcist er helt uden Peter Laugesens medvirken. Desværre. Singvogel er kun blændende i selskab med digterens bidende poesi og mørke stemme. Alene har Århus-bandet for lidt at byde på.

Supershine er af flere varslet en lovende fremtid, og denne ep vidner da også om et band, der er midt i den identitetsskabende udviklingsproces.

For et stykke tid siden blev det offentliggjort, at det gamle syrehoved Roky Erickson, der spillede i legendariske 13th Floor Elevators, som ofte bliver regnet for verdens første psykedeliske band, …

Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.

Det værste fra Nirvana og Radiohead. Nirvana uden nerve og Radiohead uden elegance. Det er, hvad Wrecking Ball har at byde på. Kedsomhed blandet med irritation er, hvad det efterlader.

Lige børn leger som bekendt bedst, og derfor er forventningerne i den grad skruet i vejret ved dannelsen af denne ultimative supergruppe Them Crooked Vultures.

Når man laver coverplader, er kunsten at få folk med på vognen og ikke kun at indspille for egen vindings skyld. Så kunne man lige så godt undlade at udgive skidtet. The Hot Rats er på vippen, for der er få højdepunkter på en temmelig ordinær rockudgivelse.

Tindersticks leger på deres ottende studiealbum med genrerne. På et varieret album, der til tider tangerer det brillante, dukker de delvist frem fra deres melankolske skjul og klæder sig ud som cowboy, orkesterleder, romantiker og flipper.

Eels tager denne gang skridtet fuldt ud og går undergangen i møde rent tematisk, ikke kunstnerisk. Det er den tungeste plade nogensinde fra en i forvejen mut gut. Gid han snart ville smile lidt igen.

We Fell to Earth placerer sig med et intelligent og medrivende debutalbum blandt sværvægterne inden for den elektroniske genre. Et album, der ikke kun fortjener opmærksomhed, men også en plads i pladesamlingen.

Benjy Ferree har kreeret et konceptalbum til Disneystjernen Bobby Driscolls ære og hylder samtidig 1950′ernes rock’n'roll og americana ved en kreativ afvejning af blues og rock tilsat rigelige mængder doowop.

Honning & Mudder forsøger at skildre deres hverdag gennem fem numre. Desværre er det en hverdag, det ikke virker synderlig interessant at få et indblik i. Men dermed ikke sagt, at den er komplet ligegyldig.

Televisions debut Marquee Moon fra 1977 er en milepæl i rockhistorien og samtidig et forbillede for et utal af senere indierock-bands. Men hvorfor er albummet, der burde have været en dundrende fiasko, alligevel så umådeligt vellykket?

Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.

Svensk country/folk, som vi kender den. Man kan ikke undgå at forestille sig et band bestående af mænd med fuldskæg, skovmandsskjorte og hat. Og det er bare godt.

Jens Blendstrup savner bier fra Naturcenter Vestamager, men alligevel forbistrer She Keeps Bees på fremragende vis med deres mørktflydende indiepop.

Peter Deleurans seneste udspil er et forsøg på at fange storbyen og dens beboere, men resultatet er blevet en ligegyldig platte af fløjlsindpakkede kærlighedsskriblerier.

Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.

Esther Maria & The Song Horse er klar med deres debut-ep, My Black Heart, og den skuffer bestemt ikke. Esther Maria synger som en engel, og sammen med det dygtige musikalske akkompagnement skaber hun med disse fem numre en næsten fuldendt musikoplevelse.