Tag - rock

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 40-31

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I denne omgang kommer Frank, Anderson og Kendrick med hvert deres bud på hiphop i internationalt format anno 2016-17, Polly Jean tager på inspirationstur i Kosovo og Afghanistan, og Damon debuterer endelig som solokunstner.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste danske plader: 25-21

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Denne gang når vi blandt andet ned i den mørke undergrund i både København og Aarhus, stifter bekendtskab med en tidligere rockfrontmands første soloudspil samt en prisvindende popduo med international appel.

Koncerter

Kogekunst, 23.11.19, Alice, København

Uanset hvor meget vi hyggede os i selskab med Kogekunst, der havde inviteret indenfor til releasefest på Alice, nåede vi aldrig helt tidligere tiders topniveau i løbet af en koncert, som af og til manglede både skarphed og koncentration.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 80-71

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I dette afsnit kan du blandt andet læse om en hiphopdup til kamp mod samfundets højredrejning, en pseudofuturistisk ørkenplade fra den mest grå del af Storbritannien og et mirakuløst velfungerende, musikalsk bunkepul.

Plader

Visitor Kane: Change of Heart

På Visitor Kanes andet pladeudspil lægges der afstand til synthpop-forløberen, og gennem gruppens instrumentale udvidelser satses der i stedet på en vellydende og ærlig americana-inspireret rock.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 100-91

Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.

Plader

The National: I Am Easy to Find

The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.