Et vildt SVIN i en feberdrøm blev sluppet løs på Basement fredag aften. Brutalt, støjende og frådende gik det grassat på publikum, men da det tabte fokus for en stund, blev man kort i tvivl om, hvor vildt et SVIN, det nu var.
Tag - jazzrock
Viagra Boys, 05.12.18, Lille Vega, København
Grimt og dansabelt og med en fuldstændig rablende, topløs Sebastian Murphy i forgrunden, triumferede svenske Viagra Boys i Lille Vega med en helt igennem vellykket indsats.
Psicomagia: s.t. EP
Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!
Roskilde Festival 2012: Dr. John and the Lower 911 feat. John Cleary, 08.07.12, Arena
Dr. John var et godt søndagsmatch, da han spillede på Arena for de tømmermændsramte og de piberygende over 60.
Undertonetank: Ambient uden fodformede sko og solhilsen – en rockist taler ud
Ifølge Google Translate betyder ambient 'omgivende'. Men det kan vel siges om meget musik. Det mener Kim Elgaard Andersen også, og her giver han nogle eksempler på plader fra i år, der har omgivende effekt.
Chicago Odense Ensemble: s.t.
Chicago Odense Ensemble er det vellykkede resultat af halvdelen af Causa Suis møde med nogle af Chicagos fineste impromusikere. Det er der kommet en både tilbageskuende og egensindig plade med ikke så få højdepunkter ud af.
Plader vi overså i 2010 (del 2)
Her er anden og sidste del af plader vi overså i 2010, inden vi afslører, hvilke plader, der har været højst skattet på Undertoner-redaktionen i det forgangne år.
Yamon Yamon: This Wilderlessness
Som en harmløs rejse gennem et ensformigt terræn snoer Yamon Yamon sig rundt i et idyllisk lydlandskab. Nogle vil måske betages, de fleste vil gabe efter et par numre.
White Denim: Fits
Et mangehovedet monster, der svinger sig rundt i rockglæde. En simpel plade, der rykker rundt i røven. Eller forvirrende. Fits er det hele, og det er faktisk til pladens fordel.
Plader vi overså i 2008 (del 1)
Nogle albums har vi bare ikke tid til at anmelde, andre kommer først til vores kendskab sent på året. Derfor hiver vi nu oversete plader ned fra 2008-hylden og giver dem et par ord med på vejen. Her er første del af "Plader vi overså i 2008".
Patrick Watson: Close to Paradise
Close to Paradise er et klaverbaseret jazzrock-album, som ikke mindst på grund af et stærkt vokalarbejde er fascinerende smukt i sine bedste momenter. Pladen går dog af og til i tomgang. Electronicaen og spacerocken, der også trænger sig på i Patrick Watsons drømmende landskab, kunne med fordel være udforsket noget mere.
Peter Laugesen & Singvogel: Apparatets skygge
Det er strømførende, vital poesi, og det brænder i gennem øregangen i dette samarbejde mellem poeten Peter Laugesen og jazz-rockgruppen Singvogel. Resultatet er engagerende og til tider formidabelt i dette værk, der bringer musikken og lyrikken tilbage i et skønt samarbejde.
Slaraffenland: Jinkatawa EP
Denne glimrende ep fra et dansk jazzpostrock-ensemble viser, at kombinationen af guitar og sax kan blive til andet og mere end Moonjam.<
Mike H: Peninsula
Danske Mike H’s mix af meditativ jazzrock og spoken word-jazz er en plade med mange lag, som byder på flere stjernestunder undervejs. En del af numrene flyder dog sammen og fremstår lidt tunge og uden bestemt retning.
Karate: Pockets
Karate leverer en tempo-disponering af format på deres syvende album. Men der mangler et par gode numre, før Pockets er et fuldendt album.