The Love Coffin gav den som landets bedste leverandør af dystopisk, støjende rock, da de med en vanvittig, hypnotiserende midnatsperformance flænsede sig vej direkte ind i sjælen.
Tag - garage
Roskilde Festival 2016: Sudakistan, 27.06.16, Rising
Sudakistan gik all in på more is more og spillede op til larmende, latinamerikansk psych-dans.
Roskilde Festival 2014: Get Your Gun, 30.06.14, Rising
Get Your Gun kan og har leveret bedre koncertoplevelser end mandag på Roskilde Festival, der beviste, hvorfor mørk og dyster rock ikke skal leveres udendørs på en solskinsfyldt sommereftermiddag.
Ny video fra The Hedgehogs giver forsmag på forårets pladeudgivelser
Foråret bliver særligt aktivt for de aalborgensiske psychrockere i The Hedgehogs. De udgiver nemlig både en 7-tommer-singleplade og deres anden fuldlængde - for derefter at hjemsøge landet med en række koncerter. Her kan du smuglytte og se deres video til singlen “Make Me Wanna Cry”.
Primavera ’13: Thee Oh Sees, 24.05.13, ATP, Barcelona
Der blev både crowdsurfet, drukket øl og råbt ad alt for hårdhændede scenevagter, da Thee Oh Sees gav en højeksplosiv koncert under den catalanske nattehimmel.
Veronica Falls: Waiting for Something to Happen
Veronica Falls har hele hjertet med, når de dyrker deres skramlede retrorock. Desværre savner man en smule variation, og til tider må man tage til takke med fyld. Det er en skam, for der er helt klart potentiale til noget større.
Roskilde Festival 2012: Alabama Shakes, 08.07.12, Odeon
Alabama Shakes sendte festivalgæsterne hjem med gode minder, da de lukkede ned for Odeon søndag aften.
Roskilde Festival 2012: The Beardy Durfs, 02.07.12, Pavilion Junior
The Beardy Durfs formåede med en enkelt guitar, nogle effektpedaler og et gammelt, østtysk trommesæt at skabe en støjhimmel frem for -helvede. Det var højt, kaotisk og fandens velfungerende mandag eftermiddag på Pavilion.
Moffarammes: The Eye of Horus
Ikke meget er sket, efter Affordable Hybrid er blevet til Moffarammes. For de to svenskeres lovende debut, The Eye of Horus, lyder uforandret, også selvom antallet af bandmedlemmer er blevet halveret.
Roskilde Festival ’11: Trust, 28.06.11, Pavilion Junior
Trust gav over 45 minutter en overbevisende demonstration af, hvordan både vellydende og kompleks rockmusik skal leveres.
The Vaccines, 12.06.11, NorthSide Festival, Aarhus
The Vaccines har oplevet, hvad det vil sige at være trendsetters, men i søndags fremstod de snarere som en halvslidt rockkliché. Deres stærke debutplade sikrede dog oplevelsen.
Baby Woodrose & Radio Saigon maler psykedelisk på Studenterhuset
Studenterhuset i Købmagergade, København, er blevet renoveret, og som det sig hør og bør, når håndværkere har været på besøg, skal der spilles op til dans, når støvet har lagt sig – gerne flere dage i træk. Efter den officielle åbningsfest 30. oktober går der en lille uge, før de rigtig store kanoner køres i stilling til salut. Det sker 6. november kl. 21, når Baby Woodrose og Radio Saigon lægger lyd til festlighederne. Begge bands bør på hver sin måde være i topform. Baby Woodrose i ny sammensætning – Lorenzo Woodrose (vokal, guitar), Kåre Joensen (bas), Mads Saaby (guitar) og Hans Beck (trommer) – er p.t. på turné i Tyskland, så de dukker utvivlsomt op med så meget sammentømret psykedelisk liveenergi, at håndværkerne er nødt til at komme dagen efter og pudse murene af en ekstra gang. Radio Saigon var i foråret i studiet for at indspille gruppens debut-ep, hvoraf tre af numrene udkommer 1. november på en 7″-single hos Bad Afro, så også det line-up, bestående af guitaristen Mauricio Santana fra Chile og sangeren/guitaristen Daniel Christensen, må antages at levere deres garagerock og psych med sleben præcision og overbevisning. Indimellem de to koncerter sørger dj’s fra Club Mau Mau for, at festivitassen holder et behørigt tempo med rock’n’roll, R&B og soul på anlægget. Det koster maksimalt 100 kr. at komme ind, og er du medlem, bliver det fluks en 20’er mindre kostbart. Info: Baby Woodrose & Radio Saigon 6. november 2010, kl. 21.00 Billet: 100 kr. (medlemmer 80 kr.). Intet forsalg.
Undertoners guide til Roskilde ’10: fredag
Fredagens guide er en dobbeltdækker. Fra reveille til kl. 20 er det Christian Klaubers fodspor, der følges. Fra kl. 20 og til benene ikke længere bærer, er det Jonathan Heldorf, der giver gode råd.
Nyt dansk pladeselskab hedder Kanel
Pladeselskaber er der nok af, fristes man til at sige. Sådan var det ikke for 20 år siden, men i dag er det umuligt at få et overblik. Det er dog et sundhedstegn. Et tegn på den iværksætterånd, der præger musikmiljøet, og det gåpåmod, der skal til for at få udgivet sin musik. Om så de store pladeselskaber er interesserede eller ej. Det skal de nok blive, når hittet fylder radiofladen ud. Et af de nyeste, rygende varme pladeselskaber er Kanel Records, der alene har det formål at udgive god musik. Al eventuelt overskud skal skydes ind i nye udgivelser, og på den vis kommer der forhåbentlig mange plader fra selskabet. Og der er allerede tre i trykkeriet. Balkanbandet Klepti Klepti har allerede gjort sig bemærket med deres festlige koncerter. Nu kan man snart høre dem på plade også. Desuden har Kanel Records fået fat i et nyt projekt fra Cola Freaks’ Kristoffer K, der hedder Glow Kit. Sammen med Kasper B spiller de angiveligt garage-pop. Sidst, men ikke mindst udgiver selskabet en ep med Dad Rocks!, som er et soloprojekt for Mimas-sanger Snævar Njáll Albertsson, der skulle være venlig folk og islandsk pop. Og det bliver samtidig selskabets debut. Pladen kommer til at hedde Digital Age og er på gaden 12. april.
The Dolly Rocker Movement: Our Days Mind the Tyme
Her er schwung, lsd-uld og forulykkede folkevognsrugbrød. 30 år tilbage i tiden til en ordentlig omgang psykedelisk folk, der redder liv i Korsør.
V/A: Saluting The Crunchy Frog-a-Logue
Til tider deciderede fremragende momenter redder ikke helt Crunchy Frogs fejring af sig selv fra at lyde en kende ufokuseret, men pladen er en underholdende og passende fejring af et af Danmarks mindst konforme pladeselskaber. Tillykke Crunchy!
Baby Woodrose: s.t.
Baby Woodrose kan mangt og meget, men det er især indbegrebet af to genrer: psych- og garagerock. Det viser Lorenzo Woodrose på sit nyeste udspil Baby Woodrose.
Jeffrey Lewis & The Junkyard: ‘Em Are I
Jeffrey Lewis er svigermors drøm. I hvert fald hvis ens svigermor er hyppig læser af Undertoner, Soundvenue og Geiger, har købt billet til Deerhunter og Crystal Antlers og Simon Finn og læser Marjane Sartrapi og Harvey Pekar og ikke Stieg Larsson og Dan Brown.
Eels: Hombre Lobo
Her har vi virkelig at gøre med et enten-eller-album. Skal der dømmes mål, eller sender man bolden til hjørne? Tja, det er jo en smagssag, men denne gang er Eels' garagerock efter min mening en anelse for gumpetung og tenderer det kedelige.
Art Brut: Art Brut vs. Satan
Satan er svær at sætte i bås, men så længe han defineres som ’U2-lyden’, pladekøberne eller moralske tømmermænd, er forsanger Eddie Argos ikke bange for at lange ham en lige højre på ægte ærkeengelsk vis. Det er underholdende, men har det substans?