Der er mange pæne ting at sige om den koncert, som Sveriges måske hyggeligste band leverede i Valbyparken. Desværre blev det pæne og polerede også for ensformigt i længden.
Tag - retropop
Dina Ögon, 10.03.23, Lille Vega, København
De svenske retro-psychpoppere havde lidt startvanskeligheder med at matche niveauet på deres aldeles velproducerede udgivelser, men formåede med gradvist mere vokaleksperimentering, temposkifte og stort nærvær at frembringe den varme, nostalgiske følelse, som deres lyd repræsenterer.
Dina Ögon: Oas
De svenske retropoppere fortsætter, hvor deres seneste plade slap, mens de forfiner og viderefører et musikalsk udtryk, som både spiller efter og skubber til genrekonventioner og lytterforventninger.
She Talks: Heroine
Det giver ikke mening at kritisere danske She Talks for at være uoriginale, for deres musikalske vision kan umuligt være nyskabelse. Til gengæld giver det mening at forholde sig til retropopbandet som producent af musik som fra dengang, far var dreng, verden var simplere, og alle drømte om at have 'beatleshår'. Og her klarer trioen sig ganske godt på den nye plade.
Postiljonen: Skyer
Dreampop er det nye sort, og alt er glat og lækkert i Postiljonens lyserøde drømmeland. Nyd det for feel good-faktoren og de solide guilty pleasure-kvaliteter, men forvent ikke de store kunstneriske udskejelser. Et glimrende popalbum, selvom holdbarheden er tvivlsom.
Sonny & the Sunsets: Antenna to the Afterworld
Sonny Smith & co. finder på deres nye album igen nye måder at udtrykke sig på. Countryen er lagt på hylden, og futurismen er fundet frem.
Camera Obscura: Desire Lines
Der er mere underspillet indiepop med tør humor og våde øjne fra Camera Obscura på skotternes femte album, Desire Lines, som ikke er bandets mest charmerende udgivelse, men slår deres format fast.
Lars and the Hands of Light: Baby, We Could Die Tomorrow
Lars and the Hands of Light har på deres anden plade farvet deres indiepop med en masse forskellige inspirationskilder uden at komme ud på alt for dybt vand. Det er der kommet en ganske udmærket plade ud af, der uden at være fantastisk formår at efterlade nogle solide indtryk hos lytteren.
Maskinvåd: Giftige slanger
Det er med velsmurte tandhjul og fuld kraft på pumperne, at Maskinvåd, som er blevet et helt lille orkester, sætter musikken i spil med 80'er-relationer og original lyrik. Der er tale om et solidt debutalbum med Nikolaj Nørlund i producerstolen.
Jetsi Kain: EP
60'er-pop med smukke vokalharmonier bliver man aldrig træt af, hvis det er gennemført og skabt med blik for detaljen. Det er den hos den unge københavnske duo Jetsi Kain.
The Raveonettes: Observator
Duoens 10 års jubilæum fejres ikke med rendyrket støj eller pop, men derimod med klaver. Dog lyder duoens sjette album stadig meget som Raveonettes. Der er stærke numre iblandt, men albummet lever ikke op til sidste års Raven in the Grave.
Dum Dum Girls, 03.09.12, Lille Vega, København
En gennemgående dårlig lyd skæmmede desværre Dum Dum Girls' optræden, og resultatet blev en underlig, amputeret fremførsel af de ellers glimrende støjpopperler.
Death and Vanilla: s.t.
Den svenske duo debuterer med et stilsikkert album, hvor drømmefasen er normaltilstanden, og hvor forskellige parallelverdener trænger ind i vores virkelighed: okkulte fænomener, æstetiske reminiscenser fra 60'erne – og genfærdet af Broadcast anno årtusindskiftet.
She & Him: A Very She & Him Christmas
Så er der indiejulepop til klejnespisningen og julekortfrankeringen! She & Him har begået et album med covers af kendte julesange. Det er ikke videre opfindsomt, og hun synger falsk visse steder, men indimellem er det også helt varmt og hyggeligt.
Slow Club, 30.11.11, Beta, København
Det var ikke ret mange, der var så heldige at overvære den britiske duo Slow Clubs første koncert i København. Men vi, der var der, fik en veldoceret blanding af garagerock, vokalharmonier og retropop. Og det føltes, som om det var noget ganske særligt.
M83: Hurry Up, We’re Dreaming
Man skal være til tilbageskuende electropop med kagecreme og pyntebær, men er man det, har man en ven for livet i den nye plade fra M83.
Primavera ’11: Cults, 26.05.11, ATP, Parc del Fòrum, Barcelona
Cults leverede lige netop den iørefaldende retropop, der kunne sætte gang i en tømmermandsramt festivalkrop. Samtidig understregede de, hvor spændende en lyd de kan danne ud fra genrens præmisser.
The Raveonettes: Raven in the Grave
Opfølgeren til The Raveonettes' sukkerpoppede In and Out of Control er alt andet end sukkerpoppet. Nærmere er der tale om en af de mindst iørefaldende, men også mest vellykkede plader fra bandets hånd.
The Bronson Brothers: Love Sessions Vol. 1
En rar og naiv plade, der trækker voldsomt på 60'er-inspirationen, er, hvad The Bronson Brothers har begået med deres andet album.
Albumdetaljer og nyt nummer fra The Raveonettes
The Ravenottes udsender 4. april opfølgeren til forrige års In and Out of Control. Desuden er der en opsamlingsplade med b-sider på trapperne.